- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
688

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svenske Personligheder - Sonja Kovalevsky (1851–1892)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

688 Sonja
Kovalevsky

og den Dag idag i Live. Ogsaa Pavlenkof er et
virkeligt Menneske og har oplevet den i Bogen
fremstillede Oprørsmands Hændelser. Men Forholdet
mellem de to, der i Romanen er sluppet ligesom det
stiftes, kunde give Anledning til en ny og vel saa
gribende Roman.

En Dag, da Sonja Kovalevsky sad i Paris mange Aar
efter Afskeden med Vera Vorontzof paa Banegaarden i
Petersborg, saa hun til sin Forbavselse Vera træde
ind til sig, helt forandret og forgræmmet. «Er det
Sibirien, som har gjort dette?> spurgte hun. - «Ikke
Sibirien,» lød Svaret, »men Paris; i Sibirien var
jeg lykkelig.^

Da Pavlenkofs Straffetid efter mange Aars Forvisning
var udløben, havde han med Vera rejst til Paris og
var der meget hurtigt bleven en ganske anden. Ikke
blot kastede han sig hovedkulds ind i Paris’
Forlystelser, men han slog samtidig i politisk
Henseende fuldstændigt om, blev Medarbejder af en stor
reaktionær Avis og en stadig Forherliger og Lovpriser
af den kejserlig russiske Regering. Tilsidst gik al
hans Stræben ud paa at bemægtige sig Veras Formue og
blive hende selv kvit ved at faa hende erklæret for
sindssyg. En formelig Flugt maatte iværksættes for
at undgaa denne Fare. Vera bor nu i Rusland hos en
Veninde. Hendes Mand er Forfatter til den bekendte
middelmaadige og sladderagtige Bog Souvenirs sur
Tourgueneff, der efter Turgenjevs Død vakte saa megen
Opsigt, fordi den forstemte hans franske Venner ved
at lægge den Afdøde de mest nedsættende og skærende
Ytringer i Munden om adskillige af dem, f. Eks. om
Daudet. Kort sagt, Pavlenkof har artet sig ilde,
og har i Virkeligheden lønnet Vera daarligt for det
uhørte Offer, hun bragte.

Sjældent har vel en heroisk Handling havt Følger
af dybere tragisk Art for dens Heltinde end Vera
Vorontzofs Selvopofrelse for Pavlenkof fik.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0692.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free