Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svenske Personligheder - Anne Charlotte Leffler (1849–1893)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anne-Charlotte Leffler
695
finde en berømt Landsmandinde, kan vidne, at den
Mand, hun nu af hele sit Sind knyttede sig til,
var hende fuldt værdig. Man skal, selv i Rusland,
søge om en rigere, varmere, mere fuldendt elskværdig
Natur. Halvt en Lærd, halvt en grand seignem\
aandfuld og overlegen, frisk og dog erfaren, vittig
og dog godlidende, fornem og dog rund i sit Væsen som
han er, i Skikkelse og Stil en godmodig Kæmpe, havde
han, da Fru Kovalevsky lærte ham at kende, alvorlige
Skæbner bag sig, som han bar uden et klagende Ord,
snarere med et Smil. For sine Anskuelsers Skyld - han
havde i et Foredrag som Universitetslærer foretrukket
den engelske Forfatning for den russiske - havde
han mistet sin Embedsstilling i Moskva, og havde
rimeligvis for bestandig forladt sit Land.
Hvad Fru Kovalevsky følte overfor ham, var
først Velvilje og Beundring, saa lidenskabelig
Kærlighed. Han bad hende blive hans Hustru. Hun, som
vidste, at hans Følelser for hende var Sympati og
Venskab, men ikke Elskov, afslog først hans Bejlen
i Haabet om efterhaanden at vinde ham helt. Men med
sit uhar-moniske Sindelag plagede hun ham med de
Fordringer, hun stillede til ham, og end mere med
den Skinsyge, der var hendes Væsens ulykkeligste
Egenskab, og de skiltes i de følgende Aar atter
og atter under Misforstaaelser og Bitterhed. Det
var under denne Lidenskabs Hærgen i hendes Indre,
at hun maatte fordybe sig i det store matematiske
Arbejde, der skulde indbringe hende Æresprisen i
det franske Videnskabernes Akademi. Hun sled sig op
i Adsplittelsen mellem hendes Naturs rent aandige og
rent lidenskabelige Krav. Hun formaaede som kvindeligt
Snille ikke helt at gaa op i Forholdet til den Mand,
hun med umoden Nidkærhed fordrede helt for sig. Det
synes, som om han kølnedes overfor hende ved at se
hende saa stærkt optagen af en Gerning, der ikke stod
i noget Forhold til hans Person. Han var Vidne til
hendes Triumf i Paris. Hun opnaaede Æresbevisninger,
som ingen Kvinde forhen havde naaet. Dog var hun
under Triumfen alt andet end lykkelig. Hun kunde ikke
overvinde sig til, som det var hendes Elskedes Ønske,
at opgive sin Virksomhed i Stockholm, vilde ikke sætte
sin Datters Fremtid paa Spil i et Ægteskab overfor
hvilket hun følte sig uvis om, hvad Lykke det vilde
bringe, og paa den anden Side satte hun ved voldsom
og tyrannisk Skinsyge hans Følelser paa en Prøve,
som de i Længden ikke bestod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
