- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
697

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svenske Personligheder - Anne Charlotte Leffler (1849–1893)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anne-Charlotte Leffler
697

som ikke kunde andet end overraske. 40 Aar gammel
havde denne Kvinde, som hidtil enten aldrig havde
elsket eller dog kun gjort Tilløb til at elske, lært
Kærligheden og med den Lykken at kende. Kærligheden
og Lykken var komne over hende som i en Storm; under
Italiens Sol var hun bleven et andet, yngre, varmere,
rigere følende og friere tænkende Væsen. Livets
Romantik havde taget hende - endog Livets rent ydre
Romantik: den svenske Rektordatter skiftede for
anden Gang Navn og dukkede op paany som italiensk
Hertuginde.

Den sidste store Roman, hun skrev, anden Del af
Kvindelighed og Erotik var vel som Roman intet
Mesterværk, dertil var der formegen dulgt og
ubehersket Lyrik i den, men hvor er den menneskeligt
varm, rørende sværmerisk i Sammenligning med hendes
tidligere Arbejder! Den er skreven af en Kvinde,
hvem det har syntes som om hun først nu havde naaet
Modenhed og først nu forstod Verden. Der er formelig
Sol i den Bog, den synes forfattet af et i Ordets
bogstavelige Forstand lykkeligt Menneske - og faa
Aar efter er for dens Forfatterinde Lykken og Livet
forbi.

1876 sendte daværende Fru Edgren disse Linjers
Forfatter, som da opholdt sig i Stockholm, anonymt
sit vakre Skuespil Pastors-adjunkten og udbad sig en
Dom. Fra da af vedligeholdt hun Forbindelsen med sin
Kritiker, sendte ham endog senere sine Haandskrifter
lige til Berlin og lod dem gøre den Hundredmiles-Rejse
blot for at opnaa nogle Blyants-Notitser i sin Bøgers
Margen. Saa selvstændig og bevidst hun end var,
hun havde den kvindelige Trang til at lade det,
hun skrev, blive underkastet et kritisk Skøn, før
det tryktes. Den første Samling Ur lifvet, som udkom
1882 gjorde stor og berettiget Opsigt i Sverig; der
var Dristighed i Æmnernes Valg og et fremragende
Talent i Behandlingsmaaden. Endnu en Samling,
og Forfatterindens Navn var kendt i hele Norden,
og snart udenfor Norden. Hun var beundret, angrebet
og yndet, beundret af den store og vel især af den
kvindelige Læseverden, angrebet af deri rabbiate,
ondskabsfulde og indskrænkede Hr. G. D. Wirsén,
hvad ikke skadede hendes Anseelse.

Indtrykkene fra Et Dukkehjem, den polemiske Holdning
mod Mandkønnet, som adskillige kvindelige Forfattere
indtog og som havde noget Smittende ved sig, vel ogsaa
personlige Erfaringer bidrog paa dette Tidspunkt til
at give ogsaa denne Forfatterindes Frembringelser en
angribende Karakter. Det dygtige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0701.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free