Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svenske Personligheder - Anne Charlotte Leffler (1849–1893)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
698 Anne-Charlotte
Leffler
og skarpe Skuespil Sande Kvinder var skrevet i Stuart
Mill’sk Aand og stemplede Forfatterinden som hvad
man har kaldt Kvindesagskvinde. Skuespillet Hvorledes
man gør godt har et lignende Sigte, kun er det mere
socialistisk farvet, og har faaet en Heldning mod
Melodramaet.
Fru Edgren havde saare gerne set disse Stykker opførte
paa det kgl. Teater i Kjøbenhavn og hun følte det
som en Krænkelse, at Hvorledes man gør godt blev
forkastet. Hun ønskede i den Anledning en Samtale med
Teatrets Chef, og hendes Ledsager ved denne Lejlighed
mindes endnu den i sin Art klassiske Samtale,
som udspandt sig mellem den svenske Digterinde og
Kammerherre Fallesen i Teaterchefens Kabinet Det
var skarpe Modsætninger, som her var komne sammen:
den vrede Forfatterinde, fra først af formummet i en
dobbelt Kaabe- for en Snestorms Skyld havde hun taget
én Kaabe over en anden - saa hun lignede en lang,
levende Byldt med store, alvorlige, hvasse Øjne, og
den lille, omhyggeligt pudsede og plejede Kammerherre
med de lakerede Sko, som hurtig blev tvungen til
at indtage Forsvars-stilling, og hvis Artigheder
stadig blev barsk tilbageviste med Afbrydelser og
det bestandig tilbagevendende Spørgmaal: Hvarfor
har Ni inte velat spela mitt stycke? - Tredjemands
diplomatiske Mellemkomst var i høj Grad nødvendig
for at det ikke skulde ende med Brud, istedenfor,
som Meningen var, med gode Tilsagn for Fremtiden. Hvad
nyttede det, Kammerherren vilde forklare denne Frue,
at hun gjorde højlig Uret i at skildre Mændene som
fule Forførere, det var sandelig Damerne, netop
Damerne, der for Alvor var forføreriske! Fru Edgren,
som ikke saa forførerisk ud og hvem denne Veltalenhed
ikke forførte, drog end ikke et Smil som Svar paa en
Spøg.
Hertuginden af Cajanello, der i Italien havde rig
Anledning til at vælge sin Omgang, levede allerede i
Stockholm i en udsøgt Kres. Paa sine Rejser var hun
gerne ledsaget af en Veninde, og denne Veninde var
da en sjælden og højtbegavet Personlighed. Saaledes
rejste hun en Tid lang med Frk. Julie Kjellberg
(nu Fru von Vollmar), en af Sverigs sjælfuldeste og
ypperst udrustede Døtre, senere med Fru Kovalevsky,
der var saa livfuld og kundskabsrig udenfor sit
Fag som hun var fremragende i sin Videnskab. Gennem
Damer som disse havde det gode Selskab i Stockholm
verdensborgerlige Forbindelser, som er saare sjældne
i de andre nordiske Hovedstæder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
