Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svenske Personligheder - Ellen Key (f. 1849)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
702 Ellen
Key
sig dog neppe betvivle, at den ved sin Knaphed saa
tiltalende Skuespilform kim opnaas ved store Ofre af
Menneskegranskning og Menneskeskildring.
Bogens sidste Halvdel, der paa Grund af Anne
Gh. Lefflers nære Venskab med Sonja Kovalevsky og
i Anledning af hendes Mindeskrift over denne har
formet sig som en gennemført Sammenligning mellem
disse to mærkelige Menneskers Naturanlæg, Særpræg og
uensartede Evner, er et Stykke Kvindepsykologi saa
vel gennemtænkt, saa samvittighedsfuldt og aandfuldt
gennemført, at den kaster nyt Lys og øjensynligt
det rette Lys over de to fremragende Kvinder, som
ikke hidtil er blevne studerede af Nogen, der som
Frk. Key havde alle Forudsætninger til at forstaa. De
to Personligheder, som man efter deres Død uden
Familiaritet kortest kan betegne ved deres Fornavne,
Anne Charlotte og Sonja kommer i hendes Fremstilling
til at staa lyslevende for En.
Anne Charlotte var Sundheden selv, et
Ligevægtsmenneske med ærlig Følelse og god klar
Forstand. Naar hun fortalte, gav hun i enhver Sag det,
hvorpaa det kom an. Sonja havde som Fantasimenneske og
Stemningsmenneske Genialitetens evige Uro. I Samtale
gjorde hun ud af det tilfældige Stof egenraadigt
noget Vilkaarligt, men Smukt og Helt. I Mangel af
et virkeligt Æmne ^modellerede hun Nøddeskaller»,
udkastede lystige Paradokser og morede sig med
at gennemføre dem. Den alvorlige Anne Charlotte
tog i denne sprudlende Blanding af Humor og Lyrik
undertiden Spøg for Alvor; deraf maaske en og anden
ikke ganske træffende Dom i hendes Bog om sin russiske
Veninde. Anne Charlotte tænkte i Spørgsmaal og Svar,
Sonja i Billeder; hin havde Friluftsmenneskets,
denne Digterens Natursans.
Anne Charlotte var et virkelighedskært Menneske; deraf
hendes Fortrin og Mangler som Forfatterinde. Der var,
siger Frk. Key, i hendes Væsen «ingen Musik». Sonja
var en stadigt vibrerende Drømmerske; Frk. Key
sammenligner hendes Fantasi-og Ideverden med den
udmærkede Maler Bocklins. Og hun skriver for at vise,
hvorledes Modsætningen mellem Veninderne røbede sig
allerede i de mest udvortes Smaatræk:
«Naar Sonja sagde Goddag, rakte hun Haanden med en
hurtig, overrumplet Berægelse, og de spæde, nervøse
Fingre rykkedes atter hastigt, som en Fugl slaar
med Vingen, ud af Modtagerens - man havde Impuls-
og Stemningsmennesket helt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
