Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svenske Personligheder - Ellen Key (f. 1849)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ellen Key
705
.som i vore Dage findes, og Danmark har neppe i
Sverig en mere velvilligt forstaaende Talsmand. Hun,
der ser det svenske Folks ypperste Karaktertræk i
Kærligheden til det idealistisk Forvovne, det dristigt
Æventyrlige, betragter, det som en afgørende Ulykke
for svensk Aandsliv, at man af Statskløgt 1864 lod
Danmark i Stikken og gik lige imod Folke-Instinktet,
der dengang talte højest i Kongens Bryst. Med Rette
ser hun i Karl XV en af Svenskhedens Typer, hvem Alt
blev tilgivet, fordi han besad netop de Egenskaber,
som Folket vurderer mest.
De, der har hørt Ellen Key tale offenligt, vil
have det bedste og retteste Indtryk af hendes
Personlighed. Man kan ikke tale bedre, simplere,
fastere, varmere, mere dæmpet og mere sikkert
Saadan er hun, sjælfuld, modig, et Stykke Kultur,
den eneste levnede af de udmærkede Kvinder, som for
ti Aar siden var fremtrædende i svensk Literatur,
et Par Indfødte, hvis Navne Alle kender, og den
geniale Fremmede, Sonja Kovalevsky, som Ellen Key
har opfattet bedre end nogen Anden. Mest tiltalende
i hendes nye Bog er maaske Saadanne korte, lyriske
Stykker som dem om kvindelig Sædelighed, om Mod, om
Stilhed, oni Skønhed, om Personlighedens Frihed. Det
er paa Saadanne Essays, saa velskrevne og inderlig
følte, om Æmner saa vanskelige at forny, at engelske
Essayister er blevne berømte.
Dialogerne har større Fortrin, men ogsaa flere
Mangler. Det lykkes Ellen Key saa lidt, som det lykkes
Ørsted i Aanden i Naturen, at gøre de samtalende
Personer levende og forskellige nok. Mest generer
her som overhovedet i denne sidste Bog af Frøken
Key hendes kvindelige Hang til udtrykkeligt at
beraabe sig paa de Forfattere, hun mest beundrer; hun
lader f. Eks. sine Personer tale i lange Citater af
Almqvist, endda hendes egen Stil er aandfuld nok. Det
fremmede Element virker her kun forstyrrende. En Mand
har vistnok i Reglen større Trang til at omsmelte
det Tilegnede og gøre det til sit. Frøken Key har i
de senere Aar flittigt læst Nietzsche, og hun taler
om ham, som havde der aldrig fandtes Filosofer før
ham. Ligesom Gerhart Hauptmanns unge Tilbedere i
Tyskland uden videre siger Goethe og Hauptmann,
saaledes siger Frk. Rey uden Blinken Goethe og
Nietzsche-, de figurerer jævnligt Arm i Arm. Og
Overmennesket, et Kunstudtryk, med Hensyn til hvilket
Frk. Key turde have misforstaaet Nietzsche en Smule,
forekommer noget vel ofte i hendes Bog. Endog hos
Vauvenargues finder hun Overmennesket
G. Brandes: Samlede Skrifter. III.
45
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
