Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svenske Personligheder - Mathilda Malling (f. 1864)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
710 Mathilda
Malling
ham bevarer. Saa kommer den Tid, hvor deres Hjerter
drages til hinanden, og en ren Perle er den lille
Billet, hvori hun, til sin Fortvivlelse i Maaneder
fastholdt paa Landet ved sin Tantes Sygdom, første
Gang skrivende ham til, underretter ham om Grunden
til sin Udebliven fra Paris trods sit Løfte. Den
lyder i sin lakoniske Simpelhed:
Belles Rives, 28de Thermidor, Aar VIII.
Min Faster er syg. Jeg er tvungen til at forblive her,
skønt jeg hellere vilde være i Paris.
Edmée-Louise de la Feuillade.
Det er paa en Prik, som hun vilde skrive. Der er ikke
et venligt, endsige kærligt Ord deri, ikke engang en
Overskrift, og dog siger Billetten alt, hvad den skal
sige.
Den unge fornemme Pige er paa mange Maader bunden
ved sine Familieforhold og ved en allerede omtrent
indgaaet Forlovelse med hendes Fætter, som hun efter
sine Slægtninges Ønske skal ægte, og i hvem hun især
ser en Ven. Først da hun har lært Ronaparte nøjere at
kende, begynder hun at betragte dette Ægteskab som
umuligt. Vel skildret er Fætterens Holdning og hele
Følelsesliv. Han er rettænkende, forelsket i Edmée,
ser i Bonaparte, hvem han af Nødvendighed tjener
som ung Diplomat, kun en hensynsløs Opkomling,
der ingen Midler skyr for at naa sine Maal, men da
han aner den Fare, som truer, har han en Tid lang i
alt Fald den Trøst, at Edmée’s ganske ualmindelige
Stolthed og Selvagtelse gør den Tanke rent umulig,
utænkelig, at hun skulde ville synke til Bonapartes
Elskerinde. Saa kommer den Dag, da han til sin Rædsel
opdager, at denne Tanke ikke blot ikke indgyder hende
nogen Gru, men for hende udtaler det Selvfølgelige,
og - hvad der end mere overvælder ham - det Ufattelige
er indtraadt: langt fra at være smeltet er hendes
Stolthed tvertimod tagen til, er bleven pirreligere
end før og hendes hele Væsen selvsikrere. Der er over
hende en Dronnings Ro.
Visselig er Bonaparte aldrig i det virkelige Liv
bleven elsket, som han her i Romanen elskes af Edmée
(og af Forfatterinden). Elsket ham har Josephine
aldrig, forstaaet ham end mindre. Marie Louise behøver
ikke at nævnes. Men selv Grevinde Walewska, som havde
alle kvindelige Dyder og beundrede ham oprigtigt,
havde ikke overfor Napoleon en Gnist af virkelig
Erotik. Nu først
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
