- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
711

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svenske Personligheder - Mathilda Malling (f. 1864)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mathilda Malling
711

møder denne store Kærlighed ham, hvor han fører sit
stille Liv i Skyggernes Verden.

For at faa Afslutning paa sin Bog har Forfatterinden
maattet lade Edmée forsvinde. Hun lader hende
begaa Selvmord, og dets Mulighed er omhyggeligt
forberedt. Madame Fourés, Bona-partes bekendte
Veninde fra Ægypten, ankommer til Paris, forlanger
og opnaar en sildig Avdiens hos den Første Konsul,
og er hos ham, netop som Edmée henad Nattetid
ankommer. Der har i de sidste Dage ved alle Slags
Uheld udviklet sig Misforstaaelser og Misstemninger
mellem de to Elskende; nu træder dette til; Edmée
forlader Tuilerierne, styrter sig ud i sin Haves
Dam og drukner for ikke at overleve Skammen, at den
Glans, hvori hendes Forhold til Bonaparte for hendes
egne Øjne lyste, nu er slukt, og hun fra en Dronning
bleven en Frille som en anden.

Forhaabenlig vil denne gode Roman om ikke lang Tid
udkomme paa Dansk. Den svenske Original er dog vel
morsomst at læse, og dens smukke Udstyrelse gør det
til en Glæde at have den i sine Hænder.

II Guvernørens Frue

(1895)

En besynderlig Skæbne har Fru Malling som
Forfattter-inde havt.

Da hun i sin Tid som ganske ung Pige optraadte paa
svensk Grund (første Gang under Navnet Stella Kleve)
vakte hun en sand Storm imod sig. Sjældent har i
Norden det moralske Raseri saa energisk forfulgt
sit Offer. En Bagatel paa nogle Blade kaldet
Pyrrhussegrar skaffede ikke blot Forfatterinden et
Uvejr af harmfulde Indsigelser, men Harmen rettedes
mod det stakkels, lille svenske Tidsskrift, der havde
optaget Novelletten; det mistede sine Holdere; ja ikke
nok dermed, en Agitation blev drevet mod Udgiverinden
af dette Tidsskrift, den saare ærbare

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0715.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free