Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svenske Personligheder - Selma Lagerlöf (f. 1858)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
716 Selma
Lagerlof
Intet Pust fra Politikens eller Kunstens eller
Literaturens Verden trænger herind. Aldrig nævnes her
en Konges eller en Forfatters Navn. Alle Mennesker her
er udelukkende optagne af deres eget Levneds stærke
Omvekslinger, af deres Vildskaber og deres Anger,
deres Gilder og Baller, deres Ære og deres Skam, deres
Moro og Arbejde, Overmod og Bodsgerning, Ydmygelse
og Oprejsning. De er næsten alle ejendommelige og
naive Naturer^ overtroiske og højtspændte, viljeløse,
naar de gribes af en Lidenskab, og viljestærke som
dens Vasaller.
Maaske gives der i europæisk Literatur kun en eneste
Bog, der ved sin Stofverden har en Slags svag Lighed
med denne, det er Grev Henryk Rzewuski’s: Pan Severin
Soplica’s Erindringer. Den skildrer ganimelpolsk Liv
fra det 18de Aarhundredes sidste Halvdel, som denne
Bog gammelsvensk Liv fra det 19de Aarhundredes første
Aartier.
Stoffet kommer til sin fulde Ret ved den af
Carlyle noget paavirkede Fremstillingsmaades
Fortrin. Forfatterinden skildrer bestandig i ganske
korte Kapitler, og saaledes at hvert Kapitel
tilstræber at give et Billede, der brænder sig
ind i Læserens Sind. Ved denne Korthed undgaas den
Kedsomhed, som et episk Stof let medfører for en
moderne Læser, og denne Korthed beror paa en værdifuld
Evne til Sammentrængen. Meget originalt virker ogsaa
selve Fortællingens rytmisk bevægede, hyppigt rent
lyriske Stil. Forfatterinden maa i Stilhed have
skrevet mange Vers for offenligt at kunne skrive
denne Prosa. Den er vel stundom lidt for ødsel med
o! og ak I men den har baade sin stærke Farve og
sin sikre Ynde og sit undertiden nok saa dristige
Sving. Der er en stadig og tiltalende Modsætning
mellem Stoffets strengt episke og Fortællerindens
rent lyriske Karakter. Hun taler med, henvender sig
ligefrem til sin Læser og fremkalder ved faa Ord og
simple Midler megen Stemning.
Der er i Fremstillingen varm, levende Fantasi som et
Barns. Netop som et B^rns. Det Hele fremtræder jo som
Minder om Historier og Sagn, den Fortællende har hørt
som Barn; hun optræder stadigt som Genfortæller. Hun
er selv forbavset og slagen over, hvor underlige og
mærkelige Menneskene dengang var. Deres Lidenskaber og
Hændelser er gaaede gennem hendes Indbildningskraft,
før de naaer til os, og er ikke blevne mindre
underfulde derved; men hun er ikke altid sikker paa at
forstaa dem. Hun er mere sysselsat med at fremstille
deres Hændelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
