Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indledning
11
den tyske Literatur trods sit Professorpræg er mærket
af den aandelige Uafhængighed, som under Tyskernes
politiske Ufrihed var Nationens dyrebareste Gode,
er vor nyere Literatur for en aldeles overvejende
Del frembragt af smaa Embedsmænd eller dog Mænd med
en ufri Embedsskoledannelse. Medens den franske og
engelske Adel, de store Godsejere, de store Politikere
har leveret betydningsfulde Bidrag til disse Landes
Bogverden og medens deres egenlige Literatorer ofte
har levet fjernt fra det regelrette borgerlige Liv
som Rejsende eller Zigøjnere, har vor Adel, den gamle
danske som den senere, ingen Rolle spillet i vor
nyere Literatur, den mest velhavende Borgerstand
neppe heller, et Par Zigøjnereksistenser heller
ingen Betydning havt, og det er fra Universitetet
i Kjøbenhavn og Præstegaardene paa Landet, at vor
Literatur som vor Kultur er gaaet ud. Et aldeles
uforholdsmæssigt Antal af de toneangivende Mænd
har været Præster, Præstesønner eller teologiske
Kandidater. Ja saa stærk har den teologiske
Indflydelse været, at ifald man tænkte sig et Land
af Danmarks Størrelse bestyret som en Art Kina og
forestillede sig en . Lov, ifølge hvilken i en vis
given Tid ingen andre end teologiske Kandidater skulde
have Stemmeret i Literaturen eller Tilladelse til for
deres Landsmænd at bearbejde Indtrykkene udefra, saa
vilde det være et interessant Spørgsmaal at undersøge,
hvori vel en saadan Literatur, forfattet af teologiske
Kandidater, vilde blive forskellig fra en stor Gruppe
af vor i et betydeligt Tidsrum.
Det synes som om det ikke skulde lykkes os at udtrykke
noget Typisk i anden Form end som Skønfarveri
eller Forvrængen. Efter alle hine højtidelige
Skikkelser følger en Række Vrængbilleder. Heiberg
samler Karaktertrækkene fra alle sine Vaudeviller
til et Billede af den kjøbenhavnske Spidsborger
i En Sjæl efter Døden, og Paludan-Muller skriver
sit Mesterværk Adam Homo, strengt taget den eneste
virkeligt typiske og for en Fremmed lærerige danske
Roman. Den indeholder al den europæiske Reaktionstids
Slaphed og Usselhed samlet som i en Essens. Adam
Homo er Mennesket i Almindelighed, lad saa være, men
Mennesket fra Christian den 8des Tid. Samtidigt taber
den fra Udlandet indførte filosofiske Bevægelse sig
herhjemme, den begyndende Hegel-ske Skole stanser,
Heiberg afløses af Kierkegaard og Lidenskaben for
at tænke af Lidenskaben for at tro. Den filosofiske
Bevægelse ophører foreløbig uden at have afsat nogen
Bog endsige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
