Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - I. Chateaubriand, Atala
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
Emigrantliteraturen
Indre i vild Henrykkelse over uforstyrret at
kunne drømme og længes. Ulykkelig som han i
Andres Selskab følte sig, beruste han sig, naar
han var ene, i Drømme om Lykke, ærgerrige Drømme,
Digterdrømme. I halvt aandige, halvt sanselige
Drømmerier og Længsler formede han sig da Billedet af
en overmenneskeligt dejlig Kvinde, en ung Dronning,
prydet med Diamanter op Blomster, hvem han elskede
og af hvem han blev elsket i Neapels eller Siciliens
duftende Maaneskinsnætter. Og naar han da vaagnede
af disse Drømme og genfandt sig selv som den lille
ubetydelige Bretagner han var, kejtet, uberømt, fattig
og maaske talentløs, da fortvivlede han. Misforholdet
mellem hvad han attraaede og hvad han var trykkede
ham til Jorden.
Han var først bestemt til Søofficer, men en
uovervindelig Afsky for Disciplinen kom ham her i
Vejen, saa bestemtes han til den gejstlige Stand,
men Følelsen af hans Uskikkethed til et Liv i Afkald
bragte ham til at springe tilbage herfra. I sit dybe
Mismod foretog han et Selvmordsforsøg. Endelig blev
han ved et Familiemagtsprog, der gjorde Ende paa
Uvisheden, Underløjtnant og fandt sig ret vel heri;
som Medlem af en højtanset Slægt blev han indført
ved Hoffet, forestillet for Ludvig den 16de, og
saa de sidste Glimt af Kongemagtens gamle Pragt og
Formvæsen. To Aar efter brød Revolutionen ud og i
1790 blev Adelen afskaffet. Han tog sin Afsked som
Officer, og da ingen Opgaver viste sig for ham i
Fædrelandet under den ny Tingenes Orden eller Uorden,
besluttede han, selv at bane sig en Vej, og fattede
den fantastiske Plan at rejse til Amerika for at
opdage Nordvestpassagen. Det er en Selvfølge, at han
uden Kundskaber i den Retning, uden Forbindelser og
pengeløs som han var, meget hurtigt saa sig nødsaget
til at lade dette Paafund fare. Men fandt han ikke
Nordvestpassagen, saa fandt han en anden Menneskerace,
nye Forhold og en ny Natur. Meget tidligt havde havde
han efter Læsning af Rousseau tumlet med den Tanke at
skrive Naturmenneskets Epos, en Skildring af de Vildes
Sæder, hvilke han ikke kendte Noget til. Nu stod han
paa deres Grund og Jord. Var de end ikke ganske saa
uberørte af Civilisationen, som han havde tænkt sig
dem, saa var det ham dog ikke vanskeligt i Fantasien
at genfremstille sig deres oprindelige Tilstand. Det
første Indtryk, han modtog, var unegtelig selsomt. Da
han paa Vejen fra Albany til Niagara med sin Fører
for første Gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
