Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - I. Chateaubriand, Atala
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
Emigrantliteraturen
under en Træfning en Granatstump havde saaret ham
i Laaret, viste det sig, at Atala havde frelst hans
Liv, idet to matte Kugler var prellede tilbage fra
Tornystret. Saaret, febersyg, udtæret ankom han
efter Emigranthærens Tilintetgørelse til Bruxelles;
imidlertid var hans Broder, dennes Hustru og
Svigerfader døde paa Skafottet i Paris, hans Moder
og to af hans Søstre, deriblandt Lucile, nogen Tid
kastede i Fængsel i Anledning af hans Udvandring. I
London udgav han 1797 sin Bog, Essais historique
sur les Revolutions i forholdsvis frisindet og
utvivlsomt fritænkersk Aand. Men hans Moders Død
omvendte ham, siger han, til Kristendommen; et
Omslag i Tidsaanden bidrog maaske nok saa meget til
at forandre hans Stemning overfor den, og da han
i Aaret 1800, efter at Bonaparte havde afsluttet
Revolutionen, vendte tilbage til Frankrig, medførte
han sit store Skrift Kristendommens Aand, i hvilket
René blev optaget som Indskud, og hvis Udgivelse,
faldt sammen med Bonapartes Genindførelse af den
kristelige Gudsdyrkelse i Frankrig. Bogen stemmede
altfor vel overens med Førstekonsulens Planer til at
den ikke skulde have bragt sin Forfatter i Yndest
hos Herskeren. Chateaubriand skilte sig dog atter
fra hans Begering efter Betsmordet paa Hertugen af
Enghien 1804.
Dette er Hovedtrækkene af den Mands Historie som
Yngling, der i Aaret 1800 opnaaede Digterry som
Forfatter til Atala. Hans Karakter var endnu mere
særegen end hans Historie. Han var ærekær og æresyg,
forfængelig og forlegen, altid vaklende i Tilliden
til sine Evner og dog ikke blot udstyret med Geniets
Selvfølelse, men med en Egenkærlighed, som stødte Alt
ned i Ligegyldighedens Afgrund, der ikke umiddelbart
tjente ham selv. Han var kommen for sent til Verden
og opdraget under for særegne Omstændigheder til at
kunne have Tro til Bevolutionen og det Sæt af det
18de Aarhundredes Tanker, den indfattede. Han var
.kommen for tidligt til Verden til at opleve det
nittende Aarhundredes Videnskabelighed og gennem den
vinde en ny Tro og et nyt Holdepunkt. Han blev da en
Art Nihilist i Fortidens Tjeneste, en Aand, der, som
han atter og atter gentager det, troede paa Intet;
han tilføjer vel altid, naar han ikke glemmer det:
^(undtagen i. Religionen)*; men et Menneske er efter
sit Væsen Troende eller Tvivler, og det er kun en
Indbildning, som Halvdannelsen fremmer, at man kan
være troende i Religionen alene, naar man i alt Andet
er uden enhver Tro.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
