Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - II. Rousseau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
Emigrantliteraturen
ti1
Marivaux’s Teater. De Elskende hos Marivaux er to
Væsener af samme Opdragelse og vel at mærke af samme
Stand. Vi finder ikke her som i vort Aarhundredes
Skuespil en fornem Dame, der elsker en Mand af simpel
Afstamning, eller Skikkelser som Lakajen Ruy Bias, der
vinder en Dronnings Yndest. Forklæder hos Marivaux en
enkelt Gang Herren sig som Tjener eller Frøkenen sig
som Kammerterne, opdager de straks hinanden gennem
Forklædningen. Deres Samtale er en stadig Søgen
og Und-flyen, Fremrykken og Tilbagevigen, lutter
Hentydninger og Halvheder, tusinde Omveje, maskerede
Tilstaaelser og undertrykte Suk i en behagesyg
men klædelig Maniererthed. For Rousseau er denne
Maniererthed imidlertid latterlig som unaturlig. Som
han i Alt foretrækker Naturtilstanden, saaledes ogsaa
i det Erotiske, og Elskov i Naturtilstanden er for
ham en Lidenskab, uimodstaaelig og voldsom. Hos ham
er vi langt fra hine Scener hos Marivaux, i hvilke den
Knælende selv under Knæfaldet ikke glemte en ulastelig
Holdning, medens han trykkede Spidsen af en Handske
til sine Læber. Hans Helt Saint-Preux er med al sin
Ridderlighed og Moral en Elektrisermaskine, ladet med
Lidenskab, deklamerende, voldsom, selvforglemmende,
og hint første Kys i Lunden ved Clarens fremkalder en
Skælven, en Tilstand i Ild, som var Lynet slaaet ned;
idet Julie bøjer sig mod Saint-Preux og kysser ham,
daaner hun paa Stedet og falder i en Afmagt, der
ikke som Paryktidens er et Koketteri, men en Følge
af Lidenskabens overvældende Magt hos det unge sunde
Naturbarn.
Det andet nye Træk hos Rousseau er det, at
Saint-Preux og Julie ikke er Jævnlige. Hun er en
fornem Mands Datter, han en fattig Huslærer, en
Plebejer. Som senere i Werther’s Lidelser er her
med Elskovslidenskaben forbunden den lighedselskende
Plebejers Vilje til at kæmpe sig i Vejret; og dette
er ingen Tilfældighed; thi Lidenskaben selv skaber
Lighed, det fornemme Selskabs Erotik udvikler sig
altid let til Galanteri.
Det tredje betydningsfulde Træk i denne Bog er det,
at som Lidenskaben træder istedenfor Galanteriet og
Standforskelligheden istedenfor den aristokratiske
Kaste-Lighed, saaledes træder den moralske Følelse,
en af Overbevisning udsprungen Hævden af Ægteskabet
istedenfor den Ærbarhed, hvis eneste Aarsag var
aristokratisk Stolthed, den Selvagtelse, der i den
fornemme Literatur tjente som Dyd, naar der ellers
var nogen Dyd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
