Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - III. Werther
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Emigrantliteraturen
ledsagede ham; thi han var Selvmorder og havde trodset
Religionens Bud; men han elskede Menigmand og omgikkes
de Udannede, derfor fulgte de ham til Graven.
Det er bekendt, hvilken Strøm af følsom Digtning denne
Bog affødte, hvorledes dens Følelsesliv snart blev
forplumret til det massiveste Føleri, som hos Tyskerne
Clauren og Lafontaine og hos vor Rahbek, snart
fortyndet til det spædeste platoniske Sværmeri som i
Ingemanns matte Efterligning Varners Vandringer. Men
Werther selv er uden Skyld heri; thi Fortabtheden i
Følelseslivet er kun Bogens ene Side. Ud fra denne,
midt i al denne Fortabthed, fremsprudler en saa
sund Naturfølelse og Livsfølelse, saa kraftig og saa
revolutionær en Vrede over Samfundets Vedtægtsliv,
dets Fordomme, dets Tvangsregler, dets Frygt og Sky
for Geniet, hvis Strøm kunde gaa over sine Bredder og
overskylle «Tnlipanbedene og Køkkenhaverne* paa begge
Sider, at Hovedindtrykket af Bogen er og bliver den
Trang til Oprindelighed og Poesi, som den udfolder,
vækker og tilfredsstiller.
Hvilket Fremskridt er her ikke sket siden La nonuelle
Hélo’ise. Først er her den endnu langt renere og
dybere Følelse for Naturen end hos Rousseau. Og hertil
kommer i Opfattelsen af Landskabet en ny Synsmaade,
som betinges ved den store literære Begivenhed, der
i Mellemtiden var forefaldet, Udgivelsen af Ossian,
der gjorde et saa overordenligt Indtryk. Den skotske
Barde smeltede jo selv Bonapartes haarde Hjerte,
saa at han langt foretrak ham for Homer. Dengang
troede man endnu paa Ossian’s fulde Ægthed, medens
man senere i modsat Overdrivelse vendte sig bort fra
disse Digte med samme Uvilje, som et Selskab føler,
der i en Have har ladet sig henrive til Sværmeri af en
Nattergals Toner og saa opdager den Skelm, der havde
skjult sig i Buskene og var Nattergalen. Det lykkedes
Macpherson i de Samtidiges Hjerter at fortrænge
Homer. Han paavirkede ogsaa Goethe. Derfor fortrænges
her i Werther den sunde homeriske Naturanskuelse, som
raader i Romanens første Del, af de urolige ossianske
Taagebilleder, der i dens anden Del svarer til den
stigende Sygelighed, til Lidenskabens Uro og Lyrik.
Kun usikkert var i Rousseau’s Roman den kvindelige
Hovedfigur tegnet. Her, som næsten overalt, mangler i
den franske Poesi Kvindeligheden Naivetet. Uendeligt
staar Heltinden tilbage for sin Navne, den virkelige
Héloise, i Lidenskabens Sandhed og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
