Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - IV. René
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Emigrantliteraturen
Chateaubriand bebrejder Byron aldrig at have nævnt
hans Navn og at have fortiet hvad Childe Harold
skylder René, fremhæver han, at han ikke selv
bærer sig saaledes ad og ikke vil fortie at Ossian,
Werther, Saint-Pierre har virket paa Dannelsen af hans
Ideer. Et andet Sted, hvor han skildrer Bonapartes Tog
til Ægypten, siger han: «Den Bogsamling, han førte med
sig, rummede Ossian, Werther, La noavelle Hélo’ise og
det gamle Testamente, et tilstrækkeligt Vidnesbyrd
om det Kaos, der fandtes i Napoleons Hoved. Han
blandede virkelighedstro Tanker og romantiske
Følelser, Systemer og Drømmerier, alvorlige Studier
og Fantasifostre, Visdom og Galskab sammen. Af disse
Aarhundredets usammenhængende Frembringelser var
det, at han formede Kejserdømmet.**) Jeg lader dette
Udsagn staa ved sit Værd, men saa meget er klart: laa
Rousseaus’s Hélolse, Goethes Werther og Ossians Digte
saaledes i Luften, at det kunde staa for en Samtidig
som havde de været medindgribende i Kejserdømmets
Tilblivelse, da maatte de endnu uundgaaeligere have
Lod og Del i de Tidsskel sættende Bøger, der paa
samme Tidspunkt saa Lyset.
Sammenstiller man Chateaubriands Talent med Bonapartes
ganske samtidige Geni, da er det, som om det nye
Aarhundrede havde samlet og udslynget sin hele
Handlekraft og Foretagelses-aand i den store Feltherre
og Erobrer, saa at der ligesom ikke var noget tilovers
for dem iblandt den jævnaldrende Slægt af unge Mænd,
der ikke fulgte ham paa hans krigeriske Baner. De
Handlendes og Kæmpen des Tog farer dem forbi og lader
dem staa ubesluttede og misfornøjede tilbage.
René digtes at leve i Ludvig den 15des Tid, men
hvad der siges om Tidsalderen da, viser sig at
kune overføres paa Ghateaubriands Ungdom. Det er,
siger René, en Tid, da Folket fra den Ærefrygt for
Religionen og den Strenghed i Sæder, der tidligere
havde hersket, var sunket til Ugudelighed og
Fordærvelse, fra Geniets Højder til det blot smidige
Vid, og hvori derfor en alvorlig og retsindig Aand
følte sig ulykkelig og ensom. Men netop dette passer
paa Slutningen af det 18de Aarhundrede, som den
opfattedes af Chateaubriand.
René fortæller Chactas, Atalas Elsker, sit Livs
Historie til Gengæld for, at Chactas i Atala har
fortalt ham sin. Han skildrer sin Barndom paa
Herregaarden i den afsides Provins, fortæller,
*) Mémoires d’Outre Tombe II 190 III 78.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
