Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - V. Sénancour, Obermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Literatur. Med samme Ret, siger han, som den, hvormed
den Bibeltroende paastaar, at kun Lidenskaberne
forhindrer i at være Kristen, med samme Ret kunde
Ateisten paastaa, at kun den Onde er Kristen, eftersom
kim han behøver at holde sig Gøglebilleder for Øje
for ikke at stjæle, lyve eller myrde, og eftersom
kun han kan finde den Slutning fyldestgørende, at
var der intet Helvede til. saa var det ikke Umagen
værd at leve som retskaffent Menneske. Han forsøger
at forklare den sjælelige Oprindelse til Troen paa
den Enkeltes Udødelighed. Urolige og ulykkelige som
de fleste Mennesker er, haaber de bestandig paa,
at den næste Time, den næste Dag, tilsidst ogsaa et
følgende Liv, skal bringe den Lykke, den Salighed,
de attraar. Men, tænker han sig indvendt, denne
Tro er dog altid en Trøst. Hvis den, svarer han,
er en Trøst for den Ulykkelige, saa er dette mig
netop en Grund mere til at anse dens Sandhed for
højst mistænkelig. Menneskene tror saa gerne hvad
de ønsker. Hvis en Sofist i Oldtiden havde indbildt
et Menneske, at det ved i ti Dage at følge hans
Lære kunde blive usaarligt, evigt ungt og deslige,
saa vilde denne Tanke ogsaa smigre den Paagældendes
Indbildningskraft, men ikke være sandere for det. Man
indvender: Men hvor bliver Bevægelsen, Aanden,
Sjælen af, som dog ikke kan raadne’? Han svarer:
Naar Ilden i din Kamin gaar ud, saa forlader dens
Lys, dens Varme, dens Bevægelse den, og den gaar ind
i en anden Verden, hvor den bliver evigt belønnet,
hvis den har varmet dine Fødder, og evigt straffet,
hvis den har brændt dine Tøfler.
Sluttelig kommer han ind paa den ligeledes i senere
Tider saa ofte behandlede Indvending, at den som
ikke tror paa Religionens Dogmer bør tie for ikke at
"»berøve de Andre deres Tilhold i Livet. Med Varme
og Lidenskab svarer han herpaa, at hvad de dannede
Klasser og Byerne angaar, findes der ikke mere Nogen,
som tror paa Dogmer (man erindre, at han skriver
1801-1802), og for de lavere Klassers Vedkommende
indskrænker han Spørgsmaalet paa denne Maade: Selv
om det var givet, at Masserne aldrig burde og kunde
rives ud af deres Vildfarelser, saa maatte det først
afgøres, om Hensynet til Offenligheden giver Ret til
at bedrage og om det er en Forbrydelse at sige Sandhed
eller dog et Onde at Sandheden siges. Men nu viser
der sig ovenikøbct allevegne i Masserne en Drift til
at lære Virkeligheden at kende; det bliver tydeligt,
at Troen overalt er undergravet; hvad det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
