Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - V. Sénancour, Obermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
Emigrantliteraturen
ligt træffer sammen med de tyske Romantikere, som
han aldrig havde læst. Ogsaa disse priser bestandig
Musiken som Kunsternes Kunst. Etsteds udbryder
Sénancour endog, at han holder fuldt saa meget af
de Sange, hvis Tekst han ikke forstaar, som af dem,
ved hvilke han kan følge baade Ord og Melodi. Han
siger dette med Hensyn til de tyske Sange, han hører
i Schweiz, og tilføjer naivt «desuden har den tyske
Betoning noget mere romantisk.* Det er forbavsende,
at selv dette Træk: Sproget opfattet udelukkende
som Lydmusik, et Træk, der blev saa fremherskende
i Tysklands romantiske Skole, allerede er antydet
hos Sénancour. Han har imidlertid en altfor forfinet
Sanseevne til at blive staaende ved Musiken som den
bedste Budbærer mellem det enkelte Menneske og den
uendelige Natur. Faa to forskellige Steder i sin Bog
fremhæver han, at en Rækkefølge af forskellig Art
Vellugt indeholder en ligesaa rig Melodi, som nogen
Rækkefølge af Toner kan, og ligesom Musiken fremkalder
Billeder af usædvanlige Egne og Genstande*). Man maa
sikkert i den franske EftciTomantik gaa til Baudelaire
før man finder en saa forfinet Lugtesans. Men medens
denne Forfinelse hos Baudelaire er Kendetegn paa en
overudviklet Sanselighed, er den hos Obermann kun
den rene romantiske Jegdyrkelses Symptom; den er et
Element i Følelsessvælgeriet, thi gennem Lugten som
gennem Høresansen mener Sénancour at kunne opfatte
Tilværelsens skjulte Harmonier; den betegner fremdeles
Virkelighedsskyen og den dertil svarende forhøjede
Selvfølelse; thi gennem Vellugtsansninger som gennem
Toner indaandes kun en flygtiggjort Virkelighed,
Tilværelsens Essens og Duft.
I sin Virkelighedssky kan Obermann ikke leve ensomt
nok, han bor ene, skyr baade Byer og Landsbyer. Der
er i ham den forunderligste Blanding af almen
Menneskekærlighed og fuldstændig Ligegyldighed for
alle det virkelige Livs Forhold. Han er saa ømtaalig,
at han, der ret betegnende har Teen til Ynd-lingsdrik,
gør sig uendelige Skrupler over sin Forfalden til
Te-drikken som Stemningsmiddel. Han har følt, at
Teen beroliger hans Mismod (le thé est cfun grand
secours pour s’ennuyer d’une maniére calmé), men han
ringeagter enhver udvortes Pirring og Ophidselse. Han
véd selv, at han i dette Punkt er meget lidt fransk;
thi Franskmændene vilde, siger han træffende, hvis de
*) Obermann 1833 I 262, II 90.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
