Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - VI. Nodier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nodier
69
for den farlige Udvikling af Ungdommens Evner og har
sagt til den: Hertil og ikke længer! - er man nu klar
over, hvad saa megen ubrugt Lidenskab og undertrykt
Kraft kan fremkalde for sørgelige Begivenheder,
eller over, hvor mange Fristelser til Brøde et
stormfuldt Hjerte har, i hvilket Sorg og Livslede
raader? Jeg erklærer det med Bitterhed, med Rædsel:
Werthers Pistol og Bøddelens Økse har allerede ryddet
op iblandt os. Denne Slægt rejser sig og forlanger
Klostre af Eder.»
Et ydmygt og følsomt Forlangende ganske vist af en
Slægt, der betegner sig som opnæret ved Løvemarv! men
man føler Trodsen bag den ydmyge og ikke bogstaveligt
mente Fordring. Det utaalmodige Tungsind griber paa
Slump efter et Dulmemiddel mod sin Smerte.
I en Fortale, som Nodier i Aaret 1840 føjede til sin
Bog, udtaler han sig om de Tidsomstændigheder, der
fremkaldte den. Direktoriets Regering, siger han, var
alt andet end følsom. Drømmeriets og Lidenskabernes
Sprog, som Rousseau tredive Aar tidligere havde
skaffet en forbigaaende Yndest, var anset for
latterligt ved Aarhundredets Slutning. Anderledes
var det i Tyskland «dette vidunderlige Tyskland, det
sidste Fædreland for Europas Poesi, den fremtidige
Vugge for et tilkommende kraftigt Samfund, hvis
der ellers endnu kan skabes et Samfund i Europa,
og Tysklands Indflydelse begyndte da at gøre sig
gældende hos os .... Vi læste Werther, Goetz von
Berlichingen og Karl Moor.»
Helten i Nodiers Bog er støbt over Werthertypen,
han er tyve Aar gammel, han er Maler, han er Digter,
han er fremfor Alt Tysker. Men rigtignok staar denne
matte og udviskede Afstøbning uendeligt tilbage for
Originalen. Charles - han bærer Nodiers eget Navn -
er Emigrant; af politiske Grunde udvist af Bayern og
erklæret fredløs; to Aar har han tilbragt flakkende
om i Europa som en rastløs Flygtning, i to Aar
har han levet Nodiers eget Liv. Kun én Følelse har
opretholdt ham, Kærligheden til en Pige, som bærer
det poetiske Navn: Eulalia; han vender tilbage og -
hører det I Himmelske! - Eulalia er troløs, Eulalia
har ægtet en Anden. Den forraadte Elsker kan ikke
modstaa sin Tilbøjelighed til at omkrese hendes
Opholdssted. En Dag møder han hende og - o Skæbne! -
Eulalia, som i den lange Tid ikke har hørt fra ham og
som har modtaget en falsk Efterretning om hans Død,
har kun med Taarer,
kun af Lydighed mod en Moders Vilje, endelig paa
Grund af en
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
