Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - VI. Nodier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
Emigrantliteraturen
svag Lighed, den unge Frier havde med Charles,
ægtet denne, en Hr. Spronck, der, som det viser
sig, er et af de ædleste Mennesker. Herover
Werther-Klager, Werther-Stemninger o. s. v., dog
Alt i en i Sammenligning med Werthers højst nedstemt
Tonart. Charles hengiver sig til vemodige Erindringer:
Her saa han hende første Gang, her følte han de første
mørke. Anelser om Fremtiden, her glemte han i sin
Henrykkelse over at se hende sit Papir, sine Blyanter
og sin Ossian; her, hvor Træerne nu er omhuggede,
havde han fordum besluttet at lade sin kære Werther
begrave og nu føler han Lyst til her at grave sin egen
Grav. Werther har nemlig været Charles’s Ven og man
ser, at han har taget ham til Mønster. Kun i et Punkt
er Charles kraftigere og mere mandig end Werther,
det er i hans Udbrud af Harme over de Hindringer,
der stiller sig mellem hans Elskede og ham:
«Hvorfor vovede jeg ikke at slutte hende i mine Arme,
at gribe hende som et Bytte, føre hende langt bort
fra Menneskene og erklære hende for min Hustru for
Himlens Aasvn! Eller
o
f
hvis selve denne Attraa er en Forbrydelse, hvorfor
er den da saa inderligt sammensmeltet med Følelsen
af min Tilværelse, at jeg ikke kan opgive den uden
at dø? En Forbrydelse, sagde jeg! I Barbariets Tid,
i Uvidenhedens og Trældommens Dage har et eller andet
Menneske af Hoben fundet paa at skrive sine Fordomme
ned og har sagt: Der har I Love. Hvilken Forblindelse
af Menneskeheden! hvilket foragteligt Skuespil at se
saa mange Slægter styrede af en længst afdød Slægts
Fordomme og Luner!*
Højst pudsig tager umiddelbart herefter en lang
højtidelig Forherligelse af Messiaden sig ud,
øjensynlig foraarsaget af andre, men ganske
uligeartede Mindelser om Werther. «0 guddommelige
Klopstock! udbryder Charles, med hvilken Pragt
samler du ikke alle Poesiens Vidundere for vore Øjne,
hvad enten du indfører os i den Højestes Raad, hvor
de førstefødte blandt Englene lovsynger Himmelens
Hemmeligheder eller hvor Kerubinerne i hellig
Andagt dækker deres Aasyn med deres Guldvinger.»
Springet er stort fra hine oprørske Talemaader til
denne fromme Henrykkelse. Men selve denne Blanding af
revolutionære Tilbøjeligheder og romantiske Tilløb,
som i enhver anden Tidsalder vilde synes forrykt,
er i Emigrantliteraturen langt fra at overraske;
den genfindes hos alle Forfatterne; den optræder
hos Chateau-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
