Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - VII. Constant, Om Religionen, Adolphe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
Emigrantliteraturen
blev skreven eller i ethvert Tilfælde anlagt i
Aarhundredets allerførste Aar. Bogen staar, ligesom
hine andre Bøger, der er i Slægt med Rousseau paa
Følelsessiden og har taget Arv efter ham, i den
skarpeste Modsætning til Herredømmet i Frankrig Hvad
der i Paris regerede, det var Tallet og Sabelen,
i Literaturen den klassiske Odestil og den nøjagtige
Videnskabelighed; her er det Følelser og Grublerier
over et Følelsesliv.
Benjamin Constant de Rebecqae fødtes i Lausanne
1767 af protestantiske Forældre. Hans Fødsel kostede
Moderen Livet; hans Fader var en kold og verdensklog
Mand af samme Art som Faderen i Adolphe. Han var fra
Barndommen af aldeles ualmindeligt udrustet. Naar
man i Adolphe maaske ikke ganske forstaar den
overordenlige Tiltrækning, Helten udøver, ligger det
i, at Constant, der benyttede Erindringer af sit eget
Liv til Bogens Komposition, synes at have undset sig
ved at fremhæve Heltens fængslende Egenskaber for
stærkt. Men Adolphe er i den Grad Constant selv, at
man saa at sige først fatter denne Types Tilblivelse,
idet man studerer Forfatterens Ungdom.
Han havde Ynde og Finhed, tidligt en skemtende
Selvironi, og en stormfuldt pulserende Modtagelighed
for Indtryk, som var des mærkværdigere, fordi den
var forenet med en spirende Blaserthed. En Trang til
stærke Sindsbevægelser forenedes hos ham med en Gave
til at sætte sig ud over sine Sindsbevægelser. Han
udviklede allerede som Yngling Evnen til at halvere,
fordoble og spotte sig. Han kunde udbryde: «Jeg morer
mig over alle disse Forlegenheder, hvori jeg befinder
mig, som om de var en Andens* og naar han var vred
havde han Yndlingsvendinger som denne: «Jeg raser,
jeg gaar fra Forstanden af Raseri, men i Grunden er
det Hele mig ganske ligegyldigt*.
Der blev ikke sparet nogen Omhu paa at give den
opvakte og aandrige Yngling en Opdragelse, der svarede
til hans Anlæg. Han sendtes først til Universitetet
i Edinburgh, hvor han knyttede Venskabsforbindelser
med en Kres af unge fornemme Englændere og Skotter,
der næsten alle senere blev berømte eller bekendte
Mænd. Derfra kom han til det stille og fredelige
Universitet i Erlangen, hvor Grunden lagdes til hans
Indsigt i tyske Forhold og tysk Literatur og hvor
hans græsk-romerske Dannelse fuldendtes. De gamle
græske Republikers Statsforhold interesserede ham
her som i Edinburgh endnu mere end deres Poesi.
Den bedste Kilde til Kundskab om hans
Udviklingstrin og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
