Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - VII. Constant, Om Religionen, Adolphe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
Emigrantliteraturen
og højmodige; der har de nu igen udstedt en
Straf-Eftergivelse, hvorfra Ingen er udelukket uden
alle de, som har gjort Oprør. Det minder mig om en
Salme, der forherliger den jødiske Guds Bedrifter. Han
har dræbt dem og dem; thi hans guddommelige Godhed
varer evigt; han har druknet Farao og hele hans Hær;
thi hans guddommelige Godhed varer evigt; han har
slaget alle Ægypternes Førstefødte med Døden; thi
hans guddommelige Godhed o. s. v. o. s. v.»
«De synes mig ikke demokratisk. Jeg tror som De, at
der paa Bunden af Revolutionsmændenes Sjæle er Svig
og Raseri. Men jeg holder mere af Svig og Raseri,
der omstyrter Fæstninger og afskaffer Titler og
andre Dumheder af den Art, og som sætter alle de
religiøse Drømmerier paa lige Fod, end af den Art
Svig og Raseri, som vil bevare og helligvie hint
elendige Misfoster af Jødernes barbariske Dumhed,
podet ind paa Vandalernes barbariske Uvidenhed.*
<Jo mere man tænker over det, des mere opgiver man at
begribe et cui bono (et til Fordel for hvem?) i denne
Taabelighed man kalder Verden. Jeg forstaar hverken
Maalet eller Bygmesteren eller Maleren eller Figurerne
i denne Laterna magica, af hvilken jeg har den Ære
at udgøre en Del. Vil jeg forstaa det bedre, naar jeg
engang er forsvunden fra denne trange og mørke Klode,
paa hvilken det morer jeg véd ikke hvilken usynlig
Magt at lade mig danse med eller imod min Vilje? Det
véd jeg ikke. Men jeg er bange for, at det forholder
sig med denne Hemmelighed som med Frimurernes, der
kun i de Uindviedes Øjne er noget værd.»
Man vil efter at have læst disse Brudstykker
ikke undre sig over, at hin Bog om Religionen,
der ved Aarhundredskiftet var anlagt og bestemt
til fra et protestantisk Standpunkt at udføre samme
Bedrift som Chateaubriand samtidigt iværksatte fra
et katolsk Udgangspunkt: nemlig at genindføre den
religiøse Aand i Frankrig, i sit oprindelige Udkast
havde et ganske andet Præg end den senere fik. De
første Afsnit af den, der blev skrevne ganske paa
det 18de Aarhundredes Vis, vilde, hvis de forelaa
trykte, i Constants Liv betegne nøjagtigt det samme
Udviklingstrin som Bogen om Revolutionerne betegner i
Ghateaubriands. Som Værket nu i sin endegyldige Form
tilhører den franske Literatur, udmærker det sig ved
en rolig, lidenskabsløs Stil, et fordomsfrit Blik og
en for Datiden ikke almindelig Lærdom. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
