Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - VII. Constant, Om Religionen, Adolphe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Constant
79
optræde med en Voldsomhed imod Napoleon lige efter
dennes Tilbagekomst fra Elba, der gav hans Udnævnelse
til Stats-raad under de 100 Dage og hans Tilslutning
til Kejserens sidste Forsøg paa at give Frankrig
en Art Selvstyre, Præg af et Forræderi. Man maa
dog ikke dømme Constant som Politiker efter denne
uheldige Episode. Under Bourbonernes Kongedømme,
ja endog under de første Aar af Julikongedømmet var
han, som ikke mindre bekendt, den haardnakkede og
i højeste Grad veltalende Fører for den frisindede
parlamentariske Opposition. Han udmærkede sig aldrig
ved Karakterrenhed, men han havde høj-hjertede
Opsving. Da han i Aaret 1830 fik et Brev fra en
af sine Venner, hvori der stod: «Her spilles et
frygteligt Spil, vore Hoveder er i Fare, kom og bring
os Deres!» vaklede han intet Øjeblik, men kom og
tog uforfærdet Julirevolutionens Parti. Faa Maaneder
derefter modtog han saa, skønt Fører for Oppositionen
- for at dække sin Spillegæld - 100,000 Francs af
Louis-Philippe. Constant var en stor Dialektiker;
ingen Sandhed, plejede han at sige, er fuldstændig,
saalænge man ikke tager dens Modsætning op i den. Det
lykkedes ham at fuldstændiggøre mangen Sandhed. Han
forvandt aldrig det Stempel, som den Tidsalder,
i hvilken hans tidligste Ungdom falder, satte paa
ham. Den samme Dobbelthed, der findes hos hele denne
Slægt, men som hos andre Medlemmer af den er en
Bi-Egenskab, har givet hans Væsen dets gennemgribende
og særegne, men splidagtige Grundtræk.
Denne Mands betydningsfuldeste Ungdomsarbejde
fortjener at studeres. I Adolphe findes følgende
Udvikling: «Hvad der overrasker mig er ikke,
at Mennesket trænger til en Religion; hvad der
undrer mig er, at det nogensinde tror sig stærkt
nok, tilstrækkeligt i Ly for Ulykken, til at vove
Forkastelse af nogen; det burde, synes jeg, i sin
Svaghed være tilbøjeligt til at paakalde alle;
thi er der i det tætte Mørke, som omgiver os, noget
Lysskær, som vi kunde ville støde tilbage? er der,
midt i den Hvirvel, som river os med sig, nogen
Gren, som vi skulde vove at vægre os ved at klamre
os til?» Man føler, at Forfatteren er vissere paa
at Hvirvlen end paa at Grenen findes. Den Form,
hvorunder Religionen her anbefales, er en saadan,
hvorunder Religionsløsheden skimtes og bag den et
Dyb af Tungsind.
Forklaringen ligger nær. Der laa i hin Tid en Reaktion
mod Voltaire i Luften, den som i sit Princip var
angivet af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
