- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjerde Bind /
103

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - VIII. Fru de Staël, Delphine

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Delphine
103

ældede Indretninger, under hvis Tryk Delphine
knuses. Hun skildres straks fra Begyndelsen af som
et højere Væsen, ren, hjertensgod, livfuld og ved
selve sin Renhed hævet over Samfundets farisæiske
Moral. Ingen Scene maler smukkere Delphines Karakter
end den, hvor en ulykkelig, ilde omtalt Kvinde en
Aften træder ind i Tuileries-Salen og alle Damerne
øjeblikkeligt rejser sig fra deres Stole for at gaa
over paa den anden Side, saa et stort aabent Rum
danner sig om den udpegede Stakkel. Delphine alene
gaar da tvers over Gulvet og sætter sig ved Siden af
den, paa hvem alle de andre Kvinder kappedes om at
kaste den første Sten.

Ved en Række af vel sorte Opspind og Rænker lykkes det
en af Bogens Hovedpersoner, en kvindelig Talleyrand,
at fjerne Delphine fra hendes Elskede og at forene
ham med et Delphine stik modsat Væsen, den kolde
og kirkefromme Mathilde, der ovenikøbet, uden at
Nogen aner det, af den Forraadte modtager den uhyre
Medgift, ved Hjælp af hvilken Ægteskabet bringes i
Stand. Da Bedraget opdages og alle Rænkerne ligger
aabne for Synet, er Mathilde og Léonce forenede og
til det unaturligste Par. Omkring dette Par er i
Bogen nogle andre ligesaa afskyelige Ægteskaber og
ligesaa ulykkelige Kærlighedshistorier grupperede for
at fremhæve Hovedtanken tilstrækkelig stærkt. Henri de
Lebensei, hvis Skikkelse er et forskønnet Portræt af
Constant, kan ikke forenes med sin Elskede før efter
hendes Skilsmisse fra en Mand, med hvem hun efter sine
egne Ord ikke kunde leve uden at opgive alt Godt og
Ædelmodigt i sit Væsen, og Hr. de Serbellane staar
i et ligesaa haabløst Forhold til Therese d’Ervins
som Delphine til Mathildes Ægtemand.

Som et saa rent og opofrende Væsen er Delphine
fremstillet, at Tanken om Muligheden af en Forening
med Léonce, der nødvendigvis vilde gøre Indgreb i
hans Hustrus Lykke, af hende vises tilbage med en
saadan Styrke, at hun aldrig tillader ham endog blot
at dvæle ved denne Tanke. Tvertimod hun beroliger ham;
hun henviser ham til en dybere Moral og Religion end
den, hvori han som Barn af det nylig bortgangne 18de
Aarhundrede lever: «Léonce, jeg troede ikke hos dem at
finde en saadan Ligegyldighed for religiøse Ideer. Jeg
vover at gøre Dem Bebrejdelser derfor. Deres Moral
er kun grundet paa Æren; De vilde have været meget
lykkeligere, om De havde hyldet de simple og sande
Grundsætninger, som underlægger vore Hand-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/4/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free