Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - VIII. Fru de Staël, Delphine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Delphine
105
neskekærlige Hensigter, vi bør tillægge
Guddommen. Uopløselig-heden af usamdrægtige
Ægteskaber gør Livet til en Række af haabløse
Ulykker. Man siger vel, at det her kun gælder om at
trænge ungdommelige Tilbøjeligheder tilbage; men man
glemmer, at Ungdommens tilbagetrængte Tilbøjeligheder
bliver Alderdommens evige Sorger. Jeg negter ikke
alle de Ulemper, der er forbundne med Skilsmisse,
eller rettere de Ufuldkommenheder i den menneskelige
Natur, der gør Skilsmisse nødvendig; men midt i et
civiliseret Samfund, som Intet har imod Ægteskaber,
der indgaas af ydre Grunde, eller mod Ægteskaber,
der stiftes i en Alder, i hvilken det er umuligt at
forudse Fremtiden, et Samfund, hvis Love hverken kan
straffe de Forældre, der misbruger deres Myndighed,
eller de Ægtefæller, som opfører sig slet imod
den anden Part, i et saadant Samfund er Loven,
der forbyder Skilsmisse, kun streng imod Ofrene,
hvis Baand den paatager sig at snøre fastere til
uden dog at kunne indvirke paa de Omstændigheder,
der gør dem lette eller frygtelige at bære. Den synes
at sige: Jeg kan ikke sikre Eders Lykke, men jeg skal
idetmindste indestaa for Varigheden af Eders Ulykke.»
I saa ubehjælpsomme Sætninger og saa veltalende Udtryk
er her formet hvad man da og senere har kaldt Fru
de Staéls Angreb paa Ægteskabet. I Virkeligheden er
det, som man ser, kun et Angreb paa den bindende og
kuende Magt, som Samfundet, der jo fra først af blev
tildannet af Gejstligheden paa en Tid, da al aandelig
Magt var Kirkemagt, har givet Ungdommens første
Følelsesindt^k i de katolske Lande ved Lovgivningen,
i de protestantiske Lande ved den almindelige Mening,
hvis strenge Justits dér spiller samme Rolle som
Ægteskabslovene hist. Indsigelsen gaar ud fra, at
Ægteskabet kun da er, hvad det kaldes, et sædeligt
Ideal, naar de to Mennesker, der i et givet Øjeblik
af deres Liv lover hinanden Troskab og uafbrudt
Samliv for Resten af deres Dage, virkeligt kender
og elsker hinanden, og den gør Rede for den uhyre
Vanskelighed, som det er for Mennesket at lære sig
selv og et andet Menneske tilbunds at kende. Naar et
Ægteskab maa have den gensidige Forstaaelse til sin
Grundvold, saa eksisterer det jo i Virkeligheden ikke,
naar denne mangler. Kan et helt Liv bygges snart paa
en Rus, snart paa en Løgn, snart paa et af Frygten
fremtvunget Ja? I alle de Tilfælde, hvor Ægteskabet
ikke hviler paa en bedre Grundvold, er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
