Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - X. Corinna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
Emigrantliteraturen
blev saa klar, at man kan betegne Forstaaelsen
af denne Forskel som en af hendes Forfatterskabs
betydeligste Tanker; thi det er en af dem, som
mest bidrog til at gøre Franskmændenes nationale
Poetik relativ for Nationen. Franskmændene er
nemlig vante til at sætte Digtekunstens Væsen i
den paa Iagttagelse grundede Menneskekundskab, der
aabenbarer sig i Værker som Moliére’s Misanthrope
og Tartuffe. Og som Franskmændene jævnligt grunder
Digtekunsten paa Iagttagelsen, grunder Tyskerne den
paa Følelsens Inderlighed og Englænderne den paa en
alsidig Indbildningskraft, der ikke lader sig tøjle
af Regler, men bevæger sig i Spring fra Rædsler til
Idealer og fra Alvor til Komik uden at indskrænke
sig til Genfremstilling af Naturen, men ogsaa uden
at anvende det O\rernaturlige anderledes end som
dybsindigt Symbol.
En Poesi som den, der udstraaler fra Italiens Natur
og Folk, falder helt udenfor disse Opfattelser. Det
er i Corinna, Improvisatricen, at Fru de Stael
vil legemliggøre den egenlige digteriske Poesi
i Modsætning til den, der er Sjælemaleri, D:
Poesien, som Aristo forstaar den, i Modsætning til
Shakespeare’s, Moliére’s og Goethe’s. Ufrivilligt
kommer hun imidlertid ligefuldt til at gøre Corinna
halv nordisk. Hvem der ikke har kæmpet den møjsomme
Kamp for at forstaa en helt fremmed Stammes Synsmaade,
véd ikke hvor vanskeligt det er i dette Punkt at
løsrive sig fra de medfødte Nationalfordomme. Det er
dertil nødvendigt at indaande samme Luft, at leve en
Tid lang i de samme Naturomgivelser som den fremmede
Stamme. Uden de Rejser, hvortil Fru de Stael ved sin
Landsforvisning blev tvungen, vilde det have været
hende umuligt saaledes at udvide sin Erkendelsesevne.
Jeg tror i al Beskedenhed at kunne tale med derom
af Erfaring. Jeg tør sige, at det først under
ensomme Spasereture i Omegnen af Sorrent lykkedes
mig at faa Shakespeare paa en saadan Afstand, at
jeg kunde overskue ham og virkeligt forstaa ham og
derigennem hans Modsætning. Jeg mindes en enkelt,
i denne Henseende for mig betydningsfuld Dag. Jeg
havde tilbragt tre Døgn i Pompeii. Af Templerne der
interesserede Isistemplet mig mest. Her, tænkte jeg,
stod det Hoved af Gudinden, der nu er flyttet til
Museo nationale, hvis Læber er aabne og i hvis Nakke
der findes et Hul. Jeg gik ned i den underjordiske
Gang bag Alteret, hvorfra Præsterne gennem et
i Hovedet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
