Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - X. Corinna - XI. Kamp mod nationale og protestantiske Fordomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Corinna
135
Dig derfor og takke Dig for Livet og fremfor Alt at
takke Dig, naar et Hjerte, der ligeledes er skabt af
Dig, møder og svarer vort.
Saaledes taler hun under sin dobbelte Beaandelse paa
Højden af sit Liv, hvor hun forsøger paa at forene
de store Evners og Kærlighedens Lykke som Myrten
og Laurbærgrenen var sammen-flettede i den Krans,
der raktes hende paa Capitol; det lykkes ikke, de
springer tilbage, river sig fra hinanden, og Corinna
for. vandles fra den begejstrede Sibylle til endnu en
af de mange fortvivlede og sønderbrudte Aander, gennem
hvilke Aarhundredets Genius nedlægger Indsigelse mod
det Samfund, der, som hine tilsyneladende sikre Byer,
er undergravet af vulkanske Flammer, Flammer, som
aldrig beroliges, men som giver sig Luft i det ene
Udbrud efter det andet hele det urolige og ulykkelige
nittende Aarhundrede igennem.
XI
Man kunde kalde Corinna et Digt om
Nationalfbrdomme. Oswald repræsenterer alle Englands,
hans Rejsefælle Greven af ErfeuiJ alle Frankrigs,
og det er mod Fordommene hos disse to, paa hin Tid
Europa’s stærkeste og mest selvtillidsfulde Nationer,
at Corinna kæmper af hele sin Sjæl. Denne Kamp er
ikke koldblodig, thi Corinna’s Fremtid afhænger af,
hvorvidt det vil lykkes hende at bringe Oswald til
at opgive sine medfødte Fordomme saa vidt, at han kan
blive lykkelig med en Kvinde som hende, hvis Liv paa
ethvert Punkt staar i Strid med hvad der i England
betragtes som det eneste Tilbørlige for Kvinden. Men
idet Corinna saaledes søger at udvide Oswalds
Blik og smidiggøre hans stive Aand, der bestandig
springer tilbage i de tilvante Fuger, iværksætter hun
samtidig Læserens Opdragelse. Paa Følelsernes Omraade
fortsætter hun den samme Gerning som vi har set hende
i Færd med paa Ideernes. Hun skitserer de første
Grundrids til en Lære om Folkesjælene endog for de
inderligste Følelsers Vedkommende. Hendes Landsmænd
forsøgte dengang, omtrent som Tyskerne nutildags,
i forfængelig Overbevisning om, at de alene sad
inde med Civilisationen, at udslette Nabolandenes
Nationalfarve. Dybest inde vil hun derfor vise dem,
at deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
