- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjerde Bind /
136

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - XI. Kamp mod nationale og protestantiske Fordomme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

136
Emigrantliteraturen

Livsopfattelse kun er én blandt mange ligeberettigede
og stundom mere berettigede Opfattelsesmaader.

Naar man erindrer, hvor mægtig den Fordom er,
der i alle Lande uden Undtagelse gør det til en
Forbrydelse for den Enkelte at fraskrive sit Folk
det Indbegreb af Dyder, som det selv tillægger sig
og som saa og saa mange helgenviede Polichineller
hver Dag fortæller det, at det besidder - Noget, de
staar sig meget vel ved at gøre - saa vil man begribe,
hvilken Kækhed Fru de Stael lagde for Dagen ved paa et
Tidspunkt som dette at optage Kampen mod den franske
Nationalforfængelighed.

Der gives en eneste stor Idé, som er den farligste af
alle for den tvingende Magt, som hvert enkelt Samfunds
fastslaaede Anskuelser og Vedtægter udøver. Det er
ikke det Logiskes Idé. Thi hvorvel man skulde tro,
at Logiken, ifald man slap den ind i det hele Magasin
af Fordomme, som til en bestemt Tid regerer et bestemt
Land, vilde foretage samme Ødelæggelse iblandt dem,
som en Tyr i en Glasvarebutik, virker den rene Logik
dog aldeles ikke paa Menneskenes Flertal. Nej! mere
end noget Andet vækker og forbauser det Mængden,
ifald man er i Stand til at gøre det relativt for den,
som forekom den ubetinget, det vil sige til at vise
den, at det Mønster, som den antager for anerkendt af
Alle, kun betragtes som Mønster af saa og saa mange
sammenarbejdede Sind, medens andre Folkeslag eller
andre Stammer har et helt forskelligt Begreb om det
Tilbørlige eller Skønne. Saaledes erfarer Mængden
for første Gang, at den Kunst og Poesi, som mishager
den, anses for den første af hele Racer, medens dens
egen, som den anser for den første i Verden, af andre
Folkeslag sættes lavt, og at der endelig ikke er nogen
Tilflugt i den Mening, at alle de andre Folkeslag
fejler i deres Dom, eftersom netop alle de andre
Folkeslag, hvert for sig, mener, at alle de andre
Folkeslag fejler i deres Dom. Skulde jeg derfor med
et eneste Ord betegne Fru de Staéls Fortjeneste af
det franske Samfund, dets Kultur og dets Literatur og
dermed af Europas, da vilde jeg udtrykke mig saaledes:
Hun gjorde, især i sine to Hovedværker om Italien og
Tyskland, Frankrigs, Englands, Tysklands og Italiens
menneskelige og boglige Anskuelser og Synsmaader
relative for Beboerne af de forskellige Lande.

Greven af Erfeuil er i Corinna en mesterligt udført
Type paa fransk Overfladiskhed og Selvtilfredshed,
forenet med nogle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/4/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free