Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - XI. Kamp mod nationale og protestantiske Fordomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
Emigrantliteraturen
i Klædedragt, i Sprog, berøver Indbildningskraften al
Frihed og Følelsen dens mest naturlige Udtryk. Hun
hævder, at al medfødt Følelse og Aand maa forvandle
sig til Vid istedenfor til Poesi i det Land, hvor
Frygten for at blive Genstand for Viddet eller
Spotten bringer Enhver til selv først at gribe dette
Vaaben. «Skal man,» indvender hun mod Erfeuil,
«da bestandig leve for hvad Samfundet siger om
En? Skal da det, man tænker og føler, aldrig være
Ens Ledestjerne? Hvis det var saaledes, hvis vi
evig og altid burde efterligne hinanden indbyrdes,
hvorfor er der da blevet en Sjæl til hver? Forsynet
kunde have sparet sig denne Ødselhed.»
Og ligesom Erfeuil nu staar som et Indbegreb af
Frankrigs Nationalfordomme, saaledes Oswald som en
Type paa alle de Fordomme, der gennem Aarhundreder har
udgjort Englands Styrke og Svaghed. Stærke Nationer
er altid uretfærdige, og denne Uretfærdighed er paa
en Gang et Element i Styrken og dens Begrænsning;
men Fru de Stael opfattede det som sin Opgave at
stille denne Uretfærdighed i det klareste Lys.
Da Bogens Grundæmne er en Kvindes Forsøg paa gennem
en Mands Kærlighed at tilkæmpe sig en anerkendt Plads
i det engelske Samfund efter at hun ved offenlig,
selvstændig Optræden har forspildt denne Plads, saa
kommer Tyngdepunktet i Skildringen af den engelske
Aand til at hvile paa det efter Forfatterindens
Opfattelse indskrænkede engelske Kvinde-Ideal. Det er
dette Ideal, med hvilket Oswald er vokset op og som
han gør oprigtige, men frugtesløse Anstrengelser for
at kæmpe sig løs fra. Stor er hans første Befippelse,
da han ser Corinna, uden nogetsomhelst Hensyn til
hendes Køn eller hendes gaadefulde Fortid, i Italien
blive elsket og beundret for hendes Evner. Den Art
offenlig Eksistens forekommer ham i høj Grad stødende
hos en Kvinde. Han er vant til at betragte Kvinden som
en Art højere Husdyr, og kan i Begyndelsen ikke ret
forsone sig med den Tanke, at Samfundet kunde tilgive
en Kvinde den Brøde at have Talent. Han føler sig
ligesom ydmyget og opirret derved; han anser det for
umuligt, at en Kvinde med saa udviklet og fri en Aand
skulde kunne binde sig trofast til en Enkelt og vilde
nøjes med at leve for ham. Og da hun nu ligefuldt
elsker ham og med en Lidenskab, i Sammenligning med
hvilken Alt blegner, hvad han har set eller hørt om,
og som er saa uegennyttig, at den bringer hende til
at sætte Alting paa Spil for hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
