Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - XI. Kamp mod nationale og protestantiske Fordomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kamp mod Nationalfordomme
141
Skyld uden at fordre det Mindste, saa glemmer han
hende, hendes Evner, hendes Sjæleadel og hendes
aandelige Storhed, ligesaa snart han atter staar
paa engelsk Grund, paany indaander engelske Taager
og Fordomme og træffer et ungt uskyldigt Pigebarn
paa 16 Aar, der er som skabt til Hustru efter den
engelske Opskrift, tillukket, uvidende, uskyldig,
tavs, den legemliggjorte Familiepligt med lyst Haar
og blaa Øjne.
Forfatterinden studerer den Fordom, som ligger til
Grund for Oswalds Handlemaade, i dens Kilde, og
hun fører den tilbage til den engelske Opfattelse
af Hjemmet. Oswalds Grund-betænkelighed overfor
Corinna er udtrykt i den engelske Sætning, som
i Bogen anføres: Hvad skulde man gøre med saadan
En i et Hus? «Huset er Alt hos os - for Kvinderne
idetmindste*, siger en Englænder til Oswald. Og et
andet Sted siger Forfatterinden: «Det er forgæves,
at en Englænder et Øjeblik opnaar at finde Behag i
fremmede Sæder; hans Hjerte vender altid tilbage til
hans Barndomsindtryk. Hvis man spørger Englændere,
som man træffer paa et Skib i et eller andet fjernt
Farvand, hvor de rejser hen, saa svarer de: hjem
(home), hvis de overhovedet er paa Tilbagevejen.»*)
Og hun udleder nu den Overtro, at de huslige Dyder
skulde umuliggøres af Kvindens selvstændige aandelige
Udvikling, og det hele Afguderi med disse Dyder af
denne engelske Kærlighed til Hjemmet. Saa underligt
det ogsaa tager sig ud for os at se den nutildags
aandeligt saa udeltagende italienske Kvinde opstillet
som Mønster paa Selvstændighed, saa har Fru de Stael
sikkert Ret heri. Det Ideal af Velvære, som er knyttet
til Begrebet et Hjem, er et ægte nordisk-germansk
Begreb, et de romanske Folk oprindeligt saa fremmed,
at dets engelske Benævnelse home (som allerede det
Anførte viser) er gaaet over som Ord i de romanske
Sprog, der selv intet tilsvarende Ord besidder. Til
Hjemmet svarer Begrebet «Hyggelighed*, et paa romanske
Sprog uoversætteligt Ord, som har sit Udspring i
Glæden over at kunne sidde lunt og veltilpas inden
fire Vægge. Oprindelsen til dette Ideal er ikke
vanskeligt at finde: Nordeuropæeren, som lever under
raa klimatiske Forhold, i en kold og barsk Natur,
finder den samme Glæde i Tanken om at kunne sidde
varmt ved Arnestedet, medens Sne og Regn afmægtige
pisker mod den veltillukkede Rude, som
*) Corinna. 1807. I 291, II 21.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
