Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - XI. Kamp mod nationale og protestantiske Fordomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
Emigrantliteraturen
Neapolitaneren finder i Tanken om at kunne sove
under aaben Himmel, det vil sige under den varme
og pragtfulde Stjernehimmel, og kunne tilbringe den
svale Nat med Dans, Spil og Sang i det Fri. Men til
hvert af disse forskellige Idealer af Velvære og Lykke
svarer et forskelligt Indbegreb af Pligter og Dyder,
som det Folk, hos hvilke de findes eller fordres,
betragter som almengyldige. Det anser sig selv for
det første Folk, fordi det overholder disse Pligter
og besidder disse Dyder - hvad der er naturligt nok,
da de er afledede af dets egne Ejendommeligheder -
og det laster desuden alle de Nationer, hos hvilke
de fattes.
«Hvorledes,» siger Oswald til Corinna, da han taler
om England, «har De kunnet forlade Kyskhedens og
Sædelighedens Hjemstavn og gøre det sunkne Italien
til Deres Adoptivfædreland?* Corinna svarer: «I
dette Land er vi beskedne, hverken stolte af os
selv som Englænderne eller fornøjede med os selv som
Franskmændene. » Det tilfredsstiller hende, paa én
Gang at beskæmme det nordiske Puritanerhovmod og den
franske Forfængeligheds Frygt for at blive latterlig,
ved den ligefremme Naturlighed, som det italienske
Folk selv i sin Fornedrelse har bevaret. Hun tegner
med fine og sande Træk den rørende Troskyldighed,
hvormed Følelsen i Italien giver sig til Kende: Ingen
stiv Tilbageholdenhed som i England, intet Koketteri
som i Frankrig, Kvinden vil her kun behage den, hun
elsker, og finder det ligegyldigt, om Alverden faar
det at vide. En af Corinnas Venner kommer efter nogen
Tids Fraværelse tilbage til Rom og lader sig melde
hos en fornem Dame. Tjeneren kommer ud og svarer:
^Prinsessen modtager ikke i denne Tid, hun er i
daarligt Humør, hun er inamorata (forelsket).» Corinna
viser, hvor skaansomt Kvinden bedømmes i Italien
og hvor aabent hun er sine Følelser bekendt. En
fattig Pige dikterer paa aaben Gade Skriveren et
Kærlighedsbrev til sin Elsker, og Manden nedskriver
det med største Alvorlighed, dog aldrig uden af sit
Eget at tilføje alle de officielle Formler, som det
hører til hans Haandværk at kende. Den stakkels
Soldat eller Arbejder modtager saaledes et Brev,
i hvilket mange ømme Forsikringer befinder sig i
en Ramme af «Højstærede Samtidige!* og «Deres med
Agtelse ærbødige* o. s. v. Corinna’s Skildring er her
fuldkomment sand. Jeg har ved et Tilfælde selv set
den Slags Breve. Og paa den anden Side synes Lærdom
hos Datidens italienske Kvinde ikke at have været
noget Usædvanligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
