Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - XI. Kamp mod nationale og protestantiske Fordomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kamp mod protestantiske Fordomme
145
fremstiller engelsk Folke-Ejendommelighed i dens
skarpeste Begrænsning.
Midt i dette plastiske og musikalske Folk, der
er saa godmodigt, saa barnligt, saa ubekymret om
sin Værdighed og saa umoralsk i Ordets engelske
Forstand, føler han, som er vant til at sætte Livets
Betydning i Opfyldelsen af et vist Øbegreb af Pligter
og Værdighedsregler, sig ganske ilde stedt. Han
mangler Kunstsans; han anlægger snart en boglig,
snart en sædelig, snart en gudelig Maalestok paa
Kunsten, stødes overalt og kan Ingenting forstaa. Han
opdager nogle Reliefer paa Peterskirkens Døre. Hvad
ligner hans Forundring, da han ser at de forestiller
Scener af Ovids Forvandlinger, Leda med Svanen og
lignende! Det er jo det rene Hedenskab. Corinna
fører ham hen i Colosseum, og hans eneste Indtryk
er, ligesom samtidigt Oehlenschlagers, Følelsen af
at staa paa et uhyre Rettersted og sædelig Harme
over de Ugerninger, som her udøvedes mod de første
Kristne. Han træder ind i det sixtinske Kapel og,
ukyndig som han er i Kunstens Historie, bliver
han i høj Grad oprørt over, at Michelangelo har
dristet sig til at male Gudfader selv i Person med et
bestemt begrænset menneskeligt Legeme, som var det en
Jupiter eller en Zens. Han forarges ligeledes ved i
Michelangelos Profeter og Sibyller Intet at finde af
den ydmyge kristelige Aand, som han venter at træffe
i et kristent Kapel.
Ethvert af disse forskellige Punkter har
Forfatterinden afluret Livet. Italien forudsætter
kunstneriske, eller som vi Danske plejer at sige,
æstetiske Anlæg hos den Besøgende. Man plejer at
inddele det menneskelige Liv i tre forskellige
Krese, den praktiske, den teoretiske og den
æstetiske. Den praktiske Betragtning af Skoven er
den, om Egnen er sund, eller Ejerens, som anslaar
den i Brænde, den teoretiske er Botanikerens, som
studerer Planteverdenens Egenskaber videnskabeligt,
den æstetiske eller kunstneriske endelig er den,
som blot har Øje for, hvorledes Skoven tager sig
ud. Det er denne sidste Sans, som mangler Oswald. Han
har ingen Øjne; hans Forstand og hans Moral har
berøvet hans Sanser deres Friskhed. Derfor formaar
han ikke at glemme Indholdet over Formen, derfor
vækker Golos-seums Arena ingen anden Betragtning
hos ham end Erindringen om alt det Blod, som her med
Urette blev udgydt. I Corinna’s Hævden af den modsatte
Betragtningsmaade føler man Indflydelsen fra Tyskland,
særlig Paavirkningen fra A. W. Schlegel, det første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
