Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - XI. Kamp mod nationale og protestantiske Fordomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
Emigrantliteraturen
r*1
Pust af den vaagnende romantiske Aand i Tyskland. Thi
hvad Romantiken, hvor forskelligt den end opfattes
i de forskellige Lande, bestandig hævder er, at
det Skønne er sit eget Formaal eller, som det i
Tyskland hed, Selbstzweck, en Tanke, man henter
fra Kants Kritik der Urtheilskraft, en Bestemmelse
ved Skønheden, der nu bliver sat som Opgave for
Kunsten. Faa Fransk udtryktes dette i Formlen l’art
pour l’art, og paa Dansk fremtræder denne Anskuelse
første Gang i Oehlenschlagers Digte, f. Eks. i
Poesien forsvarer sig eller Digtet Morgenvandring i
Langelands-rejsen.
Men det er ikke blot Kunsten, det er Befolkningen
og Livet i Italien, som for at forstaas og
vurderes maa ses med Kunstner-Øjne. Intet er
almindeligere end i Syden at træffe Englændere
eller Tyskere eller Franskmænd, som ud fra deres
nationale Synspunkt finder Alt at laste. Tyskerne
finder at Kvinderne mangler den sky Blufærdighed,
det Jomfruelige, som de er vante til at betragte
som Skønhedsideal. Englænderne stødes ved Manglen
paa Renlighed og Orden, Franskmændene ved at den
selskabelige Underholdning er saa ringe og Prosaen
saa slet.
Corinna viser, at Kvindens Skønhed, som i Italien
ikke er af moralsk, men af plastisk og malerisk
Art. fordrer et Øje, som .er modtageligt for Farve og
Form og ikke sløvet ved Læsning af Sort paa Hvidt. Hun
stiller den italienske Improvisation i Modsætning til
den franske Konversation og finder, at den ingenlunde
har ringere Værd.
Et forstandigt Folk som Englænderne dyrker
Forretningslivet og det praktiske Liv, en følelsesfuld
Nation som den tyske dyrker Musik, et aandrigt
Folkefærd som det franske konverserer, det vil sige:
faar sine Indfald gennem Samtaler og Samliv med
Andre, et fantasifuldt Folk som Italienerne endelig
improvi-serer. det vil sige, stiger naturligt fra de
sædvanlige Følelser til Poesi. Corinna siger: «Jeg
føler mig som Digter, saasnart min Aand hæver sig,
saasnart den i endnu højere Grad end ellers foragter
Egenkærlighed og Lavhed, endelig saasnart jeg mærker,
at en skøn Handling nu vilde være mig let; da er
det at mine Vers er bedst. Jeg er Digter, naar jeg
beundrer, naar jeg for-.agter, naar jeg hader, ikke
af personlige Grunde, men paa hele Menneskehedens
Vegne.» Og hun nøjes ikke med at forsvare den lette
Nattergalesang, som er hvad Italienerne da i Reglen
forstod ved lyrisk Poesi. Hun forklarer den overdrevne
Vægt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
