- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjerde Bind /
162

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - XIII. Om Tyskland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

162
Emigrantliteraturen

og Berlin, den indlod sig paa en Fremstilling
af den tyske Uni-versitetsdannelse og det nye
Liv, som Pestalozzis Optræden havde meddelt
Opdragelsen. Derefter gik den over til at meddele
en Oversigt over den samtidige tyske Poesi, som
for Franskmændene fik dobbelt Anskuelighed ved
de mange oversatte Digte og Drama-brudstykker, og
Forfatterinden viger end ikke tilbage for at krone sit
Værk med en Udsigt over den tyske Filosofis Udvikling
fra Kant til Schelling.

De Forestillinger om Tyskernes Naivetet, Godlidenhed
og Ligefremhed, der lige til Aaret 1870 var de
herskende i Frankrig, skyldes Fru de Staéls Bog. Hun
selv lærte det Folk, som under hele Trediveaarskrigen,
ja endnu under FYederik den Stores Regering, havde
bragt Europa til at drøne af Genlyden fra dets
Yaabenbrag, at kende i et Tidsrum, hvor det netop
i politisk .og militær Henseende var svækket og
fornedret, og sluttede deraf til Folkets fredelige og
idylliske Stamme-Ejendommelighed. Det forekom hende
som om Kakkelovnsvarmen, Øllet og Tobakken dannede
et eget tungt og dumpt Luftlag om dette Folk, og hun
søgte dets Styrke udelukkende i dets sædelige Alvor
og aandelige Uafhængighed.

Hun bliver ikke træt af at lovprise de tyske
Mænds Retskaffenhed og Sanddruhed, og kun nu og
da giver hun et Vink om deres jævnlige Mangel paa
Finhed og Takt. Man føler, at deres Samtaler tit
har trættet hende; men hun giver Selskabslivets
og Sprogets Tilstand Skylden: Det er umuligt at
udtrykke sig fyndigt i et Sprog, hvor Meningen
oftest først bliver tydelig ved Sætningens Slutning,
hvor derfor de Afbrydelser, der giver Samtalen Liv,
næsten umuliggøres og hvor ovenikøbet Tanke-braadden
tit ikke lader sig opbevare til Sætningens sidste
Ord. Det er, mener hun. naturligt, at mangen Samtale
keder den Fremmede i et Selskab, hvor Tilhørerne
er saa taalmodige og gør saa faa Fordringer; Ingen
nærer her den Frygt for at trætte, der forhindrer
Vidtløftigheder og Gentagelser. Selve den Vane, atter
og atter at maatte gentage en nok saa ubetydelig
og nok saa lang Titel gør endelig nødvendigvis
Underholdningen slæbende og formel.

De tyske Kvinder skildrer hun med Varme, men ikke
uden Lune paa følgende Maade:

De har en ganske særegen Tiltrækning, en rørende
Klang l Stemmen, lyst Haar, en blændende Hudfarve;
de er beskedne,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/4/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free