Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - XIII. Om Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Tyskland
163
men mindre undselige end Englænderinderne; man
ser, at de mindre hyppigt har truffet Mænd, der
var dem overlegne. De søger at behage ved deres
Indbildningskraft, og er fortrolige med Poesiens og
de skønne Kunsters Sprog. De koketterer med deres
Begejstring som franske Kvinder med deres Vid og deres
Aand. Den fuldkomne Redelighed, der udmærker Tyskernes
Karakter, gør Elskoven mindre farlig for Kvindernes
Lykke, og maaske nærmer de sig denne Følelse med
mere Tillid, fordi man har beklædt den med romantiske
Farver for dem og fordi Ringeagt og Utroskab der er
mindre at frygte end andensteds. Kærligheden er en
Religion i Tyskland, men en poetisk Religion, der kun
altfor gerne tillader Alt hvad Hjertet kan undskylde.
«Man kan med Grund opholde sig over nogle tyske
Kvinders Latterligheder, idet de uophørligt ophidser
og overspænder sig indtil det Paatagne, saa at
deres sødladne Udtalelser udvisker alt Udpræget og
Skarpt. De er ikke frimodige som de franske Kvinder,
men de er derfor ikke falske, kun formaar de hverken
at se eller at bedømme Noget rigtigt, og mangler
al Virkelighedssans, saa de virkelige Begivenheder
glider forbi deres Øjne som Drømmebilleder. Naar de
nu og da er letsindige, saa bevarer de endnu et Skær
af den Følsomhed, som holdes i Ære i deres Land. En
tysk Dame sagde til mig med et tungsindigt Udtryk:
«Jeg véd ikke hvori det ligger, men de Fraværende
svinder ligesom bort af min Erindring.« En fransk
Pige vilde have udtrykt denne Tanke mere muntert,
men Meningen vilde have været den samme.
c Deres omhyggelige Opdragelse og deres naturlige
Sjælerenhed gør det Herredømme, de udøver, let og
blidt. Ikke desmindre træfler man sjældent hos tyske
Kvinder den aandelige Hurtighed, der besjæler en
Samtale og sætter Tanker i Bevægelse.»
Indtrykket af det tyske Aandsliv maatte nødvendigvis
gribe Fru de Stael mægtigt. I hendes Fædreland var
Alt forstenet i Regler og Vedtægter; der droges en
udlevet Poesi og Filosofi med Døden, og her var Alt
i Gæring, Alt i ny Bevægelse, livfuldt og haabefuldt.
Den første Modsætning til fransk Aand og Væsen, som
slog hende, var denne: I Frankrig var det Herredømme,
Samfundet udøvede, ubetinget; det franske Folk var
af Naturen saa selskabeligt, at Enhver til enhver
Tid følte sig forpligtet til at handle som de andre,
tænke som de andre, skrive som de andre,
G. Brandes: Samlede Skrifter. IV.
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
