Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - XIII. Om Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Emigrantliteraturen
digte som de andre og for de andre; man havde i
Frankrig 1789 formaaet at forplante Revolutionen
fra Egn til Egn blot ved at sende en Stafet med den
Meddelelse, at den nærmeste Landsby havde grebet til
Vaaben. I Tyskland derimod var der intet Samfund; der
var ingen almindeligt antagne Regler for Opførsel,
ingen Tilbøjelighed til at efterligne Næsten, ingen
tyranniske Love for Sprogets Behandling eller Poesiens
Tilsnit. Enhver skrev som han lystede, for sin egen
Tilfredsstillelses Skyld og tænkte kun lidet paa
den Læseverden, om hvem alle den franske Skribents
Tanker drejede sig; i Tyskland skabte Forfatteren
sig sit Publikum, medens i Frankrig Publikum formede
Forfatterne efter den herskende Smag. Det Herredømme,
som i hendes Fædreland Samfundsmeningen udøvede,
formaaede her den Enkeltes Tanke at vinde; thi medens
i Frankrig en Filosof var en Selskabsmand, der især
lagde Vægt paa en klar og indtagende Sprogform, havde
man i Tyskland set en ensom Tænker, som levede helt
udenfor Kulturens Baner, oppe i Konigsberg, omforme
sin Samtids Dannelse med et Par tykke Bøger, skrevne i
et med vanskeligt forstaaelige Kunstord gennemtrukket
Sprog. En Kvinde, der hele sit Liv igennem havde
sukket under en indskrænket Samfundsaands Tryk, kunde
ikke andet end føle Henrykkelse over slige Skuespil.
Den anden Modsætning til det franske Aandsliv, som
slog Fru de Stael under Studiet af den opblomstrende
tyske Literatur, var den fremherskende Idealisme. Den
Filosofi, som i den sidste Halvdel af det 18de
Aarhundrede havde været den alene raadende i Frankrig,
var en saadan, der udledede alle de menneskelige
Forestillinger og Tanker af Sanseindtryk, altsaa
fremstillede den menneskelige Aand som afhængig af
og betinget af den omgivende Verden. Til at bedømme
denne Læres Væsen og Rækkevidde var Fru de Stael
ganske vist ikke i Stand; men som et ægte Barn
af det nyfødte Aarhundrede afskyede hun den. Hun
bedømte den som Kvinde snarere med Hjertet end med
Forstanden og udledede af den al den Materialisme,
hun havde fundet i Sæderne, og al den Underkastelse
under Magten, hun havde fundet hos Personlighederne,
i Frankrig. Hun satte Condillacs Sensualisme i
Forbindelse med Helvetius’s Fordelsmoral, og hun
mente at ingen Lære var mere skikket til at lamme
Sjælens begejstrede Opsving end denne, som grundede
det Gode paa den velfor-staaede Interesse. Med sand
Henrykkelse saa hun en modsat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
