Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - XIII. Om Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
Emigrantliteraturen
teelse, der taler til Fordel for Læren om Aandens
overgribende Magt.
Allerede mange Aar før havde et imod hende rettet
fransk Flyveskrift havt Titlen L’Antiromantique. Nu
var det romantiske Hang blevet stærkere og stærkere
udpræget hos hende. Spiritualismen som saadan syntes
hende det Gode, det Skønne, det Sande i Kunsten som
i Filosofien. Deri ligger det, at hun paa en Gang er
altfor overbærende mod den fremstræbende romantiske
Skoles Misfostre, særlig hendes Omgangsven Zacharias
Werners Dramer, og altfor vildfarende overfor Goethe,
hvis Storhed snarere foruroliger end henrykker hende,
og hvem hun snart undskylder snart anfører med den
Tilføjelse, at hun ikke vil forsvare Aanden i hans
Værker. Hun indleder sin Prosa-Oversættelse af Bruden
fra Korinth med de Ord: «Jeg vil visselig paa ingen
Maade forsvare hverken Øjemedet med dette Digt eller
Digtet selv, men det synes mig, at man ikke kan andet
end føle sig slaaet af dets fantastiske Kraft,» og
hun slutter sin iøvrigt vellykkede Redegørelse for
FausCs første Del med disse Ord: ^Dramaet Faust er
visselig ikke noget Mønster. Hvad enten man betragter
det som Frembringelse af et digterisk Raseri eller
af en forstands-dyrkende Livstræthed, saa er det at
ønske, at slige Frembringelser ikke gentager sig* og
hun tilføjer kun som Modvægt en Bemærkning om Goethes
Geni og Digtets Tankerigdom. Saa uimod-staaeligt
lededes selv en Aand som hendes af Tidsstrømningen
i hendes Fædreland og det religiøse Tilbageslag,
den førte med sig. Kun for det Virkelighedsfjerne
i Tysklands Aandsliv havde hun Blik og Medfølelse,
den tyske Forguden af Verdensaltet hverken følte
eller forstod hun; den ængstede hende, og den kække
Opdageraand, som havde vovet Springet ned i saa mange
Dybder, trak sig stejlende og sky tilbage fra den.
Og dog laa her Nøglen til den hele nyere Udvikling i
Tyskland. Spinozas Filosofi havde uden at Samtiden
forstod det ligget bagved Lessings hele glimrende
Fejde mod Kirkelæren; men umiddelbart efter hans Død
havde Læseverdenen en dobbelt Overraskelse: af Striden
mellem Mendelssohn og Jacobi fremgik det Forfærdelige,
at Lessing havde levet og var død som Spinozist,
og samtidigt viste det sig, at selv Jacobi var af
den Mening, at al gennemført Filosofi nødvendigvis
maatte føre til Spinozisme og Panteisme. Han søgte
at redde sig selv derfra ved at anvise Erkendelsen
en anden Vej end Bevisførelsen, nemlig den umiddel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
