- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjerde Bind /
170

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - XIII. Om Tyskland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

170
Emigrantliteraturen

skaberne at finde Løsningen af Livets Gaader, men
i Æventyr og Digte vilde finde Forklaringen af den
evige Verdenshistorie, - da vilde «alt det forkerte
Væsen» svinde bort for et hemmeligt Ord. «Alt det
forkerte Væsen» - det samme, den franske Revolution
med sine dumdristige Tanker havde villet afskaffe
gennem blodige Omvæltninger og Krige, det skulde
nu svinde som i Drømmen, som i Æventyret, for et
Ord, saasnart blot Menneskene blev Børn igen. Man
indbildte sig, at man vilde være hjulpen, naar man
istedenfor hine Ideer, der lugtede af Krudt og Blod,
havde faaet Ideer, der lugtede af Ammestuen.

Man vilde fremdeles have noget Folkeligt. Man lagde
Spirerne til den folkelige Bevægelse, der hos os
f. Eks. gaar ud fra Grundtvig, efter at han som saa
mange andre havde modtaget et stærkt Indtryk af den
ungdommelige Varme, hvormed Romantiken af Steffens
forplantedes hertillands og hvormed den henrev
Ungdommen paa en Tid, da der endnu fandtes en Ungdom
i Danmark. Med Rette følte man Sorg over den dybe
Kløft, Fortroppens altfor raske Fremadskriden og de
slettest stillede Klassers Udespærring fra Kulturen
har afstedkommet mellem Dannede og Udannede, og med
Rette opfordrede man Videnskabsmanden og Kunstneren
til at iklæde sine Tanker og Følelser den simpleste,
lettest fattelige Form. Men Bevægelsen kom hurtigt
paa Afveje, da man indlod sig paa det afsindige
Foretagende at vilde kalde første Linje tilbage for
ikke at overanstrenge Efternølerne, ja næsten ønskede
den hugget ned for at have hele Hæren samlet.

Da man opgav Handlingens Drivfjeder, Troen paa
Fremskridtet, opstod i Dramaet Skæbnetragedierne
med deres fatalistiske Taabeligheder og fjantede
Overtro. I Werners Tragedie Den 2Me Februar minder
Alt Heltinden om en udtalt Forbandelse og en gammel
Brøde, naar det blot sker paa Aarsdagen derfor, den
24de Februar. Det gaar saa vidt, at da paa den Dag
en Høne bliver slagtet, udraaber hun: «Den skreg
mig imøde, Hønen, som skreg den en Forbandelse;
den mindede mig om min Fader, da han laa og rallede
i Døden* - og dette Stykke roser den ellers saa
smagfulde Forfatterinde af Bogen om Tyskland. De
dramatiske Satirer antog af anstrengt Barnlighed
Marionetspillenes Tone (endog hos os betegner Heiberg
sine første Stykker som Marionetspil); man blev mere
og mere naiv; af Frygt for Selskabssalen, der regerede
i det 18de Aarhundrede, tyede man til Barnekammeret.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/4/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free