Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - XIII. Om Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Tyskland
173
religiøse og politiske Udskejelser havde skræmmet og
omvendt. Som Goethe var flygtet til det fjerne Asien,
saaledes flygtede Schelling fra den forstyrrende
Omverden til den fjerneste Fortid og fandt der
Sandhedens og Livets Kilder. I Modsætning til
Oplysningstidens Mening, at Menneskeheden langsomt
havde arbejdet sig fremad og opad fra Barbari
til Kultur, fra Drift til Fornuft, erklærede han
Menneskeheden for sunken, det vil sige sunken fra
en Tilstand af højere Dannelse, i hvilken den nød
en Opdragelse, som foretoges af højere Væsener, en
Aandeslægt Saa skete der et Fald, og i Forfaldets
Tidsrum viste der sig kun faa Saadanne Lærere, højere
Væsener, Profeter, Genier som Schelling selv, der
arbejdede paa hint fuldkomne Livs Genoprettelse. Vi
Nulevende véd, at Videnskabsmændene har givet
Revolutionsmændene Ret og Schelling Uret; vi som
lever i Charles Darwin’s Tidsalder, antager ikke
mere Muligheden af en oprindelig paradisisk Tilstand
og et Fald. Der er ingen Tvivl om at Darwin’s Lære
vil slaa Rettroenhedens Moral til Jorden ganske som
Gopernicus’s Lære slog den rettroende Dogmatik til
Jorden. Som Copernicus’s System berøvede Kirkens
Himmerig dets udvortes Sted, saaledes vil engang
Darwin’s Lære berøve Kirkens Paradis dets.
Men dette var dengang ikke indset, og Schelling
viste tilbage til Urverdenen, hvor Sagnene om Guder
og Halvguder syntes ham historiske Kendsgerninger,
og saaledes kom han da til at prise Mytologien som
det største af alle Kunstværker, der var modtageligt
for en uendelig Udlægning, og en uendelig Udlægning
vil sige en vilkaarlig. Man har her i Spiren den
Grundtvigske Mytefortolkning med dens uvidenskabelige
og upaalidelige Behandling af de nordiske Gudesagn.
Men Bortvendeisen fra Samfundsinteresserne finder
et endnu bestemtere Udtrvk i Schellings Fordvbelse
i Naturen. Ligesom
*/
O v
<~s
det efter Mystikernes Forestilling var Guds
Indbildningskraft, som tænkende skabte Verden,
saaledes var det for Schelling alene den tilsvarende
Kraft i Mennesket, som formaaede at give Menneskets
aandelige Frembringelser ideal Virkelighed.
Det er da denne væsenlig kunstneriske Kraft, den
saakaldte intellektuelle Anskuelse, det vil nærmest
sige den efter Fornuftlove virkende fuldstændige
Fantasi, om hvilken Schelling, der her øjensynligt
staar under Indflydelse af Tidens æstetiske Kritik,
paastaar og hævder, at den alene baner Vej til
Filosofi, Vej til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
