Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - XIII. Om Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Tyskland
175
ham stod netop et Folk, hvis Fortid langt
overstraalede dets Nutid, som ønskede at glemme
denne mørke Nutid, og hvis Trang det var at se
sig selv forherliget gennem Forherligelse af dets
Barndomsdrømme og Ungdomsbedrifter. Saaledes forklares
det, at der kun udfordredes et Ord af Steffens for
til Overraskelse for denne og alle Andre at løse
Fortryllelsen, som bandt hans Tunge.
En sund, god Side af Skolens Bestræbelser var
overhovedet den, som gik ud paa at udvide den snevre
Kres af Æmner, som de antike Stoffer afgav, og at
aabne Blikket saavel for det Ejendommelige hos de
fremmede moderne Folk som for Ens egen Nations
Særpræg. Saaledes blev Skolen fædrelandskærlig,
og fædre-landskærlig i alle Lande. Men iøvrigt
opstod allerede nu i Tyskland den samme
Tilbøjelighed til Udflugter .ind i fremmede
Egne, som senere greb den franske Romantik paa
Victor Hugos Tid. Forgængeren var Herder med
sin beundringsværdige Sans for de forskellige
Folkeaanders Frembringelser. A. W. Schlegels
kritiske og oversættende Virksomhed fulgte. Hans
berømte Forelæsninger over den dramatiske Literatur,
der fremkommer umiddelbart før Magternes Indmarche
i Paris, forklarer det græske, engelske og spanske
Teater, men indeholder de bitreste og voldsomste
Angreb paa den franske Smag og det franske
Drama. Han nøjes ikke med at angribe Tragikerne;
selv Moliére behandler han med plump og uforstandig
Ringeagt. Det er lærerigt at sammenligne denne
Bog med dens samtidige Modstykke Fru de Staéls De
rAllemagne. Schlegel er ligesaa misforstaaende og
hadefuld overfor Frankrig som hun er samfølende og
forstaaende overfor Tyskland. Til Gengæld forklarer
han med fin og dyb Sympati saavel Shakespeare som
navnlig den af ham selv -opdagede Calderon for sine
Landsmænd. Hans Opfattelse af disse Digtere har
imidlertid en stor Mangel ved Siden af et stort
Fortrin.
Fortrinet er det, at Alt kommer til sin Ret, hver
mindste Ejendommelighed. Da han senere udfører sine
vellykkede Oversættelser af mange Shakespeareske og
nogle Calderonske Stykker, føler man hvilke Fremskridt
Forstaaelsen af fremmed Digtning har gjort, siden
Schiller i sin Oversættelse af Macbeth tilskår Stykket
efter antikiserende Fordomme og skar alt det Drøje
og Djærve bort.
Mangelen er hos Schlegel den samme som hos hele
Skolen, den samme, der hos os i Danmark fra Skolen
af strækker sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
