Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - XIII. Om Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
Emigrantliteraturen
udover den følgende Tid, den, at Opfattelsen
af Poesien bestandig som stemplet af germansk
Ensidighed er i den Grad oversanselig og almen,
at den historiske Opfattelse fortrænges og ikke kan
komme til sin Ret: Man har det ene ubetingede Mønster
efter det andet. Som Grækerne og Aristoteles havde
været ansete for de afgjorte Mønstre i Frankrig,
saaledes blev nu f. Eks. Shakespeare det ubetingede
Mønster i Poesi eller (som hos os i Kierkegaards
Enten-Ellef) Mozart det ubetingede Mønster i
Musik. Den historisk-paalidelige Opfattelse, der i sin
Ædruelighed ingen fuldstændige Mønstre kender, skydes
aldeles tilside. Det ypperlige Værk bliver Forbilledet
for en Digtart, en legemliggjort Rubrik. Saaledes er
f. Eks. hos os for Heiberg St. Hansaften-Spil «den
fuldkomneste Realisation af det umiddelbare Drama i
lyrisk Form.> Man tegner Systemer hvor Digtarterne og
Digterværkerne skyder ud af hinanden som Grenene paa
et Træ, istedenfor at studere dem i deres Sammenhæng
med Kulturen, med det hele Liv. Man tror f. Eks. at
Tragedien har en sammenhængende Historie paa langs, o
: at den engelske Tragedie staar i mere end middelbar
Slægtskabsforbindelse med den græske, da dog Tragedien
ikke avles af andre Folkeslags Tragedier, men fremgaar
af de Omgivelser, den Kultur, den hele aandelige Kres,
i hvilken den bliver til. Imidlertid: man fik alle
Bomme slaaede ned, hele Verden laa aaben for Digterens
Øjne, han havde Lov til at vælge sine Æmner, hvor han
havde Lyst. Vi har denne livfulde Trosbekendelse i
vor egen Literatur i Oehlenschlagers smukke Dig-terens
Hjem:
Det strækker sig fra Spitzbergs hvide Klipper, For
Syndflpds ældste Lig en hellig Grav, Til hvor den
sidste Tange slipper I Søndrepolens øde Hav.
Det var det frigørende kritiske Løsen,
som tonede fra den romantiske Kritik.
i
Den kortfattede, sammentrængte Udsigt, som her er
givet over Bestræbelserne i den Skole, Ansigt til
Ansigt med hvilkjeq Værket Om Tyskland blev til,
vil allerede have antydet Læseren-paa hvilke Punkter
Fru de Stael følte sig i Overensstemmelse med Skolen
og hvorledes og hvorvidt den kan siges at drage
Forlængelseslinjer af hendes literære Baner. Dens
ihærdige;Kamp mod det 18de Aarhundredes Filosofi
tiltalte hendes Hjerte;;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
