Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indledning
201
Haandfuld lyriske Poesier af Hardenberg, en anden
af Eichen-dorff, nogle Afhandlinger af Friedrich
Schlegel, nogle mindre Arbejder af Arnim og
Brentano. en Gruppe Noveller af Hoffmann, endelig
nogle geniale Dram er og nogle Fortællinger af højeste
Rang, som skyldes den store, dybe Særling Heinrich
von Kleist. Iøvrigt er Romantikernes Livsgerning
svunden ud af den nulevende Slægts Erindring. Deres
Stræben er, set i denne Afstand, som gaaet op i
Røg. Sprogligt har Romantiken ved Billeder uden
sanselig Bestemthed, ved Misbrug af Udtryk for det
Selsomme, Dæmrende, Hemmelighedsfulde, ved Former
og Vendinger af For-tidssproget, ved den Hensigt
at være uforstaaelig for de almindelige oplyste
Mennesker mindre beriget end forringet og fordærvet
de poetiske Kunstmidler og den digteriske Stil. Paa
det poetiske Omraade løber Romantiken ud i hysterisk
Andagt og blaa Dunst; paa det sociale Omraade har
den kun behandlet et eneste Forhold af Privatlivet,
det imellem Kønnene, og hyppigst med uor-denlig og
usund Lidenskabelighed uddelt Slag i Luften. Den har
her ikke Menneskeheden, men kun nogle aristokratisk
begunstigede Kunstnernaturer for Øje. Hvad det
religiøse Forhold angaar, rækker alle de fra først
af poetisk og sædeligt saa revolutionære Romantikere
Halsen frem, saasnart de øjner Aaget. Og i Politiken
er det dem, der leder Wienerkongressen og forfær-diger
dens Kundgørelser, afskaffende Folkenes Tænkefrihed
mellem en Kirkefest i Stefanskirken og en Østersdiner
hos Fanny Elsler. Jeg vil i det Hele sparsomt og
kun kortvarigt berøre den danske Literatur. I det
Tæppe, jeg opruller, borer jeg blot nu og da et
Hul, hvorigennem de danske Forhold ses. Ikke at
jeg glemmer den danske Literatur eller taber den af
Sigte. Tvertimod jeg har den uafbrudt for Øje. Idet
jeg forsøger at levere de fremmede Literaturers indre
Historie, giver jeg paa ethvert
i
Punkt indirekte Bidrag til den danske
Literaturhistorie. Jeg maler den Baggrund, som er
nødvendig, for at vor Literatur paa den kan springe
frem med sin Ejendommelighed. Jeg udarbejder den
Underbygning, hvorpaa efter min Overbevisning
den moderne danske Literaturs Historie hviler. Er
Fremgangsmaaden den indirekte, saa er den derved saa
meget mere grundig. Dog vil jeg gerne med faa Ord
angive, hvilket det Resultat omtrentlig er, hvortil
en Sammenligning mellem dansk og fremmed Literatur
i dette samme Tidehverv har ført mig.
Forholdet mellem Tyskland og Danmark her er
det: Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
