Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 Tysklands romantiske
Skole
tyske Literatur er i dette Tidsrum forholdsvis
oprindelig ved sit Sigte og sit Indhold. Den danske
fortsætter dels en særligt nordisk Aare, dels bygger
den paa Grundlag af den tyske. De danske Forfattere
har gennemgaaende læst og tilegnet sig de tyske,
hvorimod disse aldrig har læst de danske Skribenter
eller modtaget nogen Paavirkning af dem. Steffens,
som bibringer os Stødet fra Tyskland, er Schellings
afgjorte Lærling. Bevissted er dette Stykke af et Brev
fra Steffens til Schelling: «Jeg er Deres Elev, helt
igennem Deres Elev. Alt, hvad jeg kan yde, tilhører
oprindeligt Dem. Det er ikke en forbigaaende Følelse,
det er en fast Overbevisning, jeg har om at det
forholder sig saaledes, og jeg skatter mig derfor
ikke ringere. Naar jeg da engang har frembragt et
i Sandhed betydeligt Værk, som jeg gad kalde mit,
og naar det er blevet anerkendt, da vil jeg offenlig
træde frem, med Begejstringens Varme nævne min Lærer
og række Dem den vundne Laurbærkrans»*).
I dette Forhold til Tyskland ligger flere
Følgesætninger: I Tysklands Poesi mere Liv, i Danmarks
tilsvarende Poesi mere Kunst. Det er Tyskland, som
graver Æmnerne op. Den Literatur, som med Romantiken
begynder, lever og aander i inderlige Stemninger,
svælger i Følelser, tumler med Spørgsmaal, skaber
Former, som den selv uophørligt slaar itu. Den danske
Literatur modtager de af Liv sprudlende Stoffer og
Tanker, og det lykkes den ofte at give dem en mere
sikker Form og et meget klarere Udtryk, end de fik
i deres Hjemstavn. (Man tænke f. Eks. paa Heibergs
Forhold til Tieck.) Dels anvender og bearbejder
den dem, dels fremstiller den beslægtede Tanker i
gunstigere og mere plastiske Stoffer som f. Eks. i
det Materiale, den nordiske Oldtid afgav.
Saaledes sker det, som jeg engang har skrevet:
Paa dansk Grund fik Romantiken større Klarhed og
mere Form. Den blev mindre natlig, den vovede sig
tilsløret ud i Solen. Den følte, at den var kommen
til et ædrueligt og besindigt Folk, der endnu ikke
var blevet ganske enigt med sig selv, om ikke Maanens
Skin var unaturligt og sentimentalt. Den steg op
af Bjergenes Minegange, hvorfra Novalis i sine
Bjergmandssange første Gang havde manet den frem,
og slog med Vaulundur paa Bjergets Side, saa det
revnede og lagde alle sine Skatte for Dagen i Dagens
*) G. L. Plitt: Aus Schellings Leben. I. 309.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
