Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206 Tysklands romantiske
Skole
heller ikke det katolske Lønsigte. Det vil sige, vi
faar protestantisk Rettroenhed i den mest forhærdede
Form, vi faar Overjordiskhed og Pietisme, vi faar i
Grundtvigianismen en Retning, der glider ned ad det
Skraaplan, som fører til Katolicisme; men her som
altid gør vi ikke Skridtet fuldt ud. springer tilbage
fra de yderste Slutninger. Heraf følger, at Reaktionen
hos os er langt mere snigende og skjult. Tilhyllet
som Lasten er det, klamrer den sig til Kirkens Altre,
der altid afgav et Tilflugtssted for Forbrydere af
enhver Art. Man kan aldrig ret komme den
«.’
O
paa Klingen, aldrig uden videre overbevise den om,
hvortil følgerigtigt dens Grundsætninger fører,
nemlig til Samvittighedstvang, Inkvisition og
Tvangsherredømme. Kierkegaard er f. Eks. rettroende,
i Politiken Enevældens Tilhænger, ved Enden af sin
Bane fanatisk. Han undgaar imidlertid hele sit Liv
igennem - og dette Træk er ægte romantisk - at drage
nogensomhelst ydre eller social Følgeslutning af sin
Lære; man skimter kun glimtvis Begejstringen for
Inkvisitionen, Hadet til Naturvidenskaberne. Tag
i Modsætning hertil en anden Rettroenhedens og
Enevældens Ridder, Joseph de Maistre, en ligesaa
ædel og oprigtigt troende Mand som Kierkegaard og
med et ligesaa menneskekærligt Sind. Han driver alle
sine Anskuelser ud i deres klare Konsekvenser, skyer
intet Træk, der i lige Linje maa udledes af hans
Overbevisning. Som Kierkegaard er han en glimrende
begavet, gennemdannet Aand. Men medens Kierkegaard,
naar Talen er om Virkeligheden, som en gammel Jomfru
viger tilbage for «Udvorteshedens Spektakel*, drager
han kækt alle praktiske Følgeslutninger.
Det berømte Afsnit om Bøddelen i sjette Samtale af
Soirées de Saint-Petersbourg lader i Tydelighed Intet
tilbage at ønske. Bøddelen er «det ophøjede Væsen»,
»Samfundets Hjørnesten*; med ham «forsvinder al
Samfundsorden*. To Magter udkrserves efter de Maistres
Anskuelse i den moderne Stat for at styrte de re-
w
rolutionære aandelige Kræfter, som den franske
Omvæltning har sluppet løs, dem som ikke vil tro,
og dem som ikke vil lyde: den ene er Paven, den
anden er Bøddelen. Paven paa den ene Side, Bøddelen
paa den anden, det er Samfundets tvende Grundpiller:
hin rammer den oprørske Tanke med sin Bulle, denne det
oprørske Hoved med sin Økse. Det er en Nydelse at læse
en saadan Udvikling. Her er Kraft og Besluttethed,
et fuldt Udtryk for en klar Tanke, en energisk og
uhyklet Reaktion. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
