Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - I. Romantikens Forberedelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216 Tysklands romantiske
Skole
Ven, at han kun mundligt kan skildre ham Weimars
Sæder. Naar blot det, at man løb paa Skøjter, var
Weimars ærbare Filistre en Skandale, kan man ikke
undres over den gamle Wie-lands arrige Udbrud, at det
kun syntes at gælde om «at brutalisere den bestialske
Natur.> Saa var det, at den blide og fine Kokette, Fru
v. Stein, ti Aar i Træk blev Goethes Muse, Originalen
til Leonore og Iftgema. Og stor blev Forargelsen, da
Goethe i sit Hus optog Christiane Vulpius, den unge
Pige, til hvis Nærhed han trængte, og der trods sine
Mangler aldrig forbitrede ham Livet ved at stille
Fordringer til ham, og levede atten Aar med hende,
.inden han kirkeligt stadfæstede sin Forbindelse.
Hvad Tyskerne kalder Lidenskabens Freigeisterei,
dens Frihedsfølelse og Oprørsdrift havde været
Udgangspunktet i Goethes som i Schillers
Ungdomsdigtninge. De bæres af en og samme
Grundstemning: Trods. De er revolutionære Udbrud
og revolutionære Forsøg. Goethes Die Geschwister
tumler med Elskov mellem Søskende. Hans Stella
ender i sin oprindelige Form som Forsvar for
Dobbelt-Ægteskab, og paa samme Vis skildrer Jean
Paul i Siebenkås Tvegifte som en Sag, Geniet har
Lov til at be-gaa, naar det føler sig trykket af
den først indgaaede Forpligtelse. Gotz er den
geniale Enkeltes tragiske Undergang i Kamp mod
en slap og fordærvet Tidsalder. Schillers Die
Raaber med sin Vignet Mod Tyrannerne og sit Motto
af Hippokrates «Hvad Lægemidler ikke helbreder,
det helbreder Jernet, hvad Jernet ikke helbreder,
det helbreder Ilden* er en Krigserklæring mod
Samfundet. Karl Moor er den højhjertede Idealist, der
i Kastrat-Aarhandredet nødvendigvis maa gaa til Grunde
som Forbryder. Schillers «Røvere» er ikke Stimænd,
men Oprørere. De vil ikke plyndre men straffe; de
udskiller sig fra Samfundet for at hævne sig paa det
for begaaet Uret. Endnu mere personligt udtalt er
Schillers Trods i de Digte fra hans første Tidsrum,
som han skrev under Indtryk af sin Forbindelse med Fru
von Kalb. De er omarbejdede og aldeles forvanskede i
den gængse Udgave. Man maa søge dem i en af de store
historisk-kritiske Udgaver. I det Digt, som senere fik
Titlen Der Kampf, men som oprindeligt bar Overskriften
Freigeisterei der Leidenschaft hedder det:
Woher dies Zittern, dies unnennbare Entsetzen, Wenn
mich dein liebevoller Arm umschlang? Weil Dich ein
Eid, den auch nur Wall ungen verletzen, In fremde
Fesseln zwang?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
