Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - I. Romantikens Forberedelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222 Tysklands romantiske
Skole
moralsk, naar vi ser den som det Usle. Op imod den
holdt de deres egen uendelige Længsel .... Imod dens
Prosa satte de deres ungdommelige Poesi. Imod dens
Usselhed sætter vi vor Mandsvilje*. (Saml. Skr. I,
467.) Som almindelig Regel gælder det da, at de
flygtede fra Samfundet og Virkeligheden med deres
Længsler og Tanker. Undtagelsesvis forsøgte de,
som allerede antydet, dog nu og da, om end ikke
at virkeliggøre deres Ideer i Livet, saa dog at
skitsere, hvorledes de tænkte sig Gaaden løst,
hvorledes Virkeligheden kunde omformes saaledes,
at den gik op i Poesien uden Rest.
Ikke at her er Glimt af Harme eller Lyst til at gøre
en Begyndelse, som hos franske Forfattere paa dette
Omraade f. Eks. hos George Sand, men man morer sig med
at udkaste oprørske eller dog forargende Fantasier.
Hvad Goethe havde opnaaet for sig selv, nemlig at
tildanne sine Omgivelser efter sin Personligheds Tarv,
det blev for det nye Slægtled Udgangspunktet. Man
begyndte alt i Ungdommen at se Verden forsaavidt
fra Goethes Synspunkt. Og saa gjorde man det Maal
af Frihed, som han havde tilkæmpet sig, og de
Betingelser, som han havde behøvet for at naa til
den fulde Udfoldelse af sine Kræfter og Evner til
Gennemsnitsmaalet eller rettere til det Mindstemaal,
som enhver nok saa ubetydelig Evne trængte til. Man
forvandlede hans Menneskevæsens Fornødenheder til
almindelig Regel, oversaa den Forsagelse, han møjsomt
havde indøvet sig, og de Ofre, han havde bragt,
og opstillede ikke blot en Lære om Lidenskabens
ubetingede Ret, men prædikede med tør Liderlighed og
pedantisk Letfærdighed Sansernes Frigørelse. Et ganske
andet Element end Goethes mægtige Selvhævdelse gjorde
desuden sin Indflydelse gældende, og dette Element
var Berlinerluften. Goethes frie Menneskelighed fik
i Berlin en rigelig Tilsætning af den spotske og
kristendomsfjendske Aand, der havde udbredt sig fra
Frederik den Stores Hof, og af den Tøjlesløshed,
paa hvilken hans Efterfølgers Hof havde givet et
Forbillede.
Dog Goethe og Schiller banede Romantiken Vej, ikke
blot positivt ved Forkyndelsen af Lidenskabens
Frihedsret, men ogsaa negativt ved den bevidste
Modsætning, hvori de i deres senere Aar stillede
sig til deres egen Tidsalder. Romantikernes
Virke-lighedssky forefindes i en anden Form allerede
hos dem.
Et Par bekendte Anekdoter af Goethes Liv viser,
hvor vidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
