Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - I. Romantikens Forberedelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romantikens Forberedelse
225
vendt hjem til sin Fødestad Weimar for at være
den tredje i Goethes og Schillers Forbund. Det var
lykkedes ham at faa Indpas ved Hoffet. Nu gjaldt
det for ham om at faa Adgang til Goethes Kres, et
Hof som det andet, og hvortil Adgangen var nok saa
vanskelig. Et sluttet Selskab (spøgefuldt betegnet
som cour d’amour, Kærlighedshoffet) det, for hvilket
Goethe har digtet sine udødelige Selskabssange,
kom én Gang ugenlig sammen hos. Digteren. Kotzebue
lod sig foreslaa af Selskabets Damer, men Goethe
havde indsat en Bestemmelse i Selskabets Statuter,
der udelukkede den Paatrængende endog som Gæst for
en enkelt Gang. Saa besluttede Kotzebue da for at
hævne sig at fejre Schiller paa en Maade, der, som
han haabede, tilgavns skulde ærgre Goethe. Denne
havde netop strøget nogle Udfald mod Brødrene
Schlegel i Kotzebues paa Weimars Teater opførte
Stykke Die Kleinstådter. Kotzebue vilde da for at
kappes med Teatret, give en stor Forestilling til
Ære for Schiller paa Raadhuset. Scener af alle hans
Stykker skulde opføres, og tilsidst skulde Digtet
Klokken fremsiges med levende Billeder. Naar Kotzebue
da som Mester med Skødskind ved Digtets Slutning
slog Papformen itu med sin Hammer, skulde ikke en
Klokke men Schillers Byste findes under Formen. Man
havde imidlertid gjort Regning uden Vært, det vil
sige uden Goethe. I Weimar fandtes kun én Byste af
Schiller. Den stod i Biblioteket. Da man den sidste
Dag sendte Bud for at udbede sig den tillaans, fik man
til sin Forbavselse Svaret, at da man endnu aldrig
i Verdenshistorien havde faaet en Gipsbyste tilbage
fra en Fest i samme Stand, hvori den udlaantes,
maatte dette Forlangende desværre afslaas. Og hvad
lignede den forbundne Hærs Forundring og Raseri, da
Tømmermændene, som med Brædder, Pæle og Lægter kom
anstigende til Raadhuset, fandt Salen lukket og fik
den Besked fra Borgmester og Raad, at da Salen var
ganske nyt indrettet og udsmykket, kunde man ikke
overlade den til et saa ^tumultuarisk* Forehavende.
Dette er kun en Smaastads-Anekdote og Storm i et
Vandglas. Men hvad der er mærkværdigt og udgør Kærnen
i denne Begivenhed, det er den Kendsgerning, at
hele hin Kres af de fineste adelige Damer, Grevinde
Henriette v. Egloffstein, den skønne Hofdame og
Digterinde Amalie v. Imhof, senere beundret af Gentz,
der ved denne Lejlighed havde sin 50 Guldgylden at
beklage, og alle de øvrige adelige Damer, der hidtil
havde opret-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
