Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - I. Romantikens Forberedelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romantikens Forberedelse
229
en ligefrem sanselig Indgriben af Guddommen, og det
Menneske, der blev Guddommens Organ, paa ægte Græsk
samtidigt kunde bukke under for sin menneskelige
Svaghed. Længe havde Schiller, saa lidet musikalsk han
var, i Overensstemmelse med denne sin virkelighedssky
Retning prist Operaen paa Skuespillets Bekostning
og de Gamles Kor som langt mere ærefrygtindgydende
end den moderne tragiske Samtalekunst. I Bruden fra
Messina gav han saa en Skæbnetragedie, der i Et og Alt
var en Studie efter Sofokles. Ja ikke engang i Wilhelm
Tell er Synspunktet moderne, tvertimod paa ethvert
Punkt rent hellensk. Stoffet er ikke dramatisk,
men episk opfaltet. Den Enkelte staar ikke med nogen
udpræget Ejendommelighed. Det er kun et Tilfælde, der
hæver Tell ud af Massen og stiller ham i Spidsen for
Revægelsen. Han er, som Goethe siger, «en Art Demos
(Folk)». Det er derfor heller ikke store historiske
Modsætninger, som i Stykket brydes med hinanden;
der findes ingen Frihedspatos i Rutli-Mændene, og det
er ikke Frihedens eller Statens Idé, som fremkalder
Oprøret. Det er her Privat-Ideer og Privat-Interesser,
Indgreb i Ejendom og Familie, som i de øvrige
Dramer personlig Ærgerrighed og dynastiske Formaal,
der afgiver Handlingens eller rettere Begivenhedens
Drivhjul. Det gælder for Bønderne udtrykkeligt ikke
om Erobring af nye Friheder, men, som det siges, om
Opretholdelsen af gamle nedarvede Sæder. Jeg kan med
Hensyn til dette Punkt henvise til Lassalle, der i sin
interessante Fortale til sit Drama Franz u. Sickingen
med sædvanlig Genialitet udvikler denne Anskuelse.
Saaledes ser vi da, at selv naar Schiller, den
politiske og historiske blandt Tysklands Digtere,
mest synes at indlade sig med Historie og Politik, har
han ligefuldt forholdsvis lidet med Virkeligheden at
gøre, og saaledes kan det vel betragtes som godtgjort,
at Sky for Historien og den ydre Virkelighed er hele
Literaturens Karaktermærke paa denne Tid.
Dog Herders, Goethes og Schillers Aand er kun en
af Romantikens to Hoved-Drivkræfter. Den anden er
Fichtes Filosofi. Det var den Fichte’ske Lære om
Jeget, der gav den romantiske Personlighed dens Præg
og Sving. Sætningerne: Alt, hvad der er, er for os -
Hvad der er for os, kan kun være ved os - I Jegets
Virksomhed er al saavel sanselig som oversanselig
Tilværelse indesluttet - disse Sætninger fik, idet
de fra det metafysiske Omraade overflyttedes til det
sjælelige, en ganske ny Udtydning.
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
