Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - I. Romantikens Forberedelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 Tysklands romantiske
Skole
Det uindskrænkede Jeg forlanger, da det indeholder
al Virkelighed, at Ikke-Jeget, som det sætter,
skal staa i Overensstemmelse med det, og er kun
den uendelige Stræben efter at gennembryde sine
Skranker. Dette Resultat af Videnskabslæren var det,
som slog ned i Samtidens Ungdom. Ved det uindskrænkede
Jeg forstod man, som Fichte selv i Grunden, men
paa meget forskellig Vis, ikke Guddommens Idé,
men det menneskelige, det tænkende Væsen, og den ny
Frihedstrang, Jeg’ets Eneraadighed og Selvglæde, der
med en enevældig Monarks Vilkaarlighed lader den hele
ny Verden forsvinde i et Intet overfor Selvet, denne
Fri-hedsrus kom til Udbrud i en løjerligt vilkaarlig,
ironisk og fantastisk Skare af unge Genier, Halvgenier
og Fjerdedelsgenier. Den stormende Voldsomheds
Tidehverv, i hvilket den Frihed, man frydede sig
over, var det attende Aarhundredes Oplysning, gentog
sig i finere og mere virkelighedsfjerne Former, og
den Frihed, man glædede sig ved, var det nittende
Aarhundredes Vilkaarlighed.
Fichtes Lære om det verdenssættende,
verdensskabende Jeg stod i heftig Strid med
«den sunde Menneskeforstand». Netop dette var i
Romantikernes Øjne et Hovedfortrin. Videnskabslæren
var videnskabelig Paradoksi, men Paradokset var for
dem Tankelivets Blomst. Endelig var denne Læres
Grundtanke ligesaa radikal som paradoks. Den var
bleven til under Indtrykket af det Forsøg, som den
franske Revolution havde gjort paa at forvandle
den hele historisk nedarvede Samfundsorden til
en Fornuftstat. Jegets Eneherredømme det var den
Verdensforfatning, som Fichte begreb, og derfor fandt
Romantiken i Jeglæren den Løftestang, med hvilken
den. troede at kunne løfte den gamle Verden ud af
dens Hængsler.
Allerede hos Fichte begyndte den romantiske Forgudelse
af Fantasien. Han forklarede Verden ved en ubevidst,
dog for en
f . C?
Tænker begribelig, Handling af det paa en Gang
frie og bundne Jeg. Denne Handling er, hedder det,
et Udslag af den skabende Indbildningskraft. Først
ved den bliver altsaa den Verden, som vi opfatter
gennem Sanserne, for os til en virkelig Verden. Fra
den skabende Indbildningskraft udgaar da hos ham
Menneske-aandens hele Virksomhed; den er den Drift,
der af ham betegnes som det stræbende Jegs indre
Kraft. Overensstemmelsen med den Fantasivirksomhed,
der er mægtig i Kunsten, ligger da nær. Men allerede
hos Fichte blev det overset, at Fantasien ingenlunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
