Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - IV. Tieck og Jean Paul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250 Tysklands romantiske
Skole
Man læse følgende Vers af Loveli og den
efterfølgende Betragtning:
Willkommen, erhabenster Gedanke, Der hoch zum Gotte
mich erhebt.
Die Wesen sind, weil wir sie dachten.
In triiber Ferne liegt die Welt,
Es fållt in ihre dnnkeln Schachten
Ein Schimmer, den wir mit uns brachten.
Warum sie nicht in wilde Trummer fållt?
Wir sind das Schicksal, das sie aufrecht halt!
Den hangen Ketten froh entronnen
Geh’ ich nun kuhn durchs Leben hin
Den harten Pflichten abgewonnen.
Von feigen Thoren nur ersonnen.
Die Tugend ist nur, weil ich selber hin,
Ein Wiederschein in meinem innern Sinn.
Wass kummern mich Gestalten, deren matten
Lichtglanz ich selbst hervorgebracht?
Mag Tugend sich und Laster gatten!
Sie sind nur Dunst und Nebelschatten,
Das Licht aus mir fållt in die finstre Nacht.
Die Tugend ist nur, weil ich sie gedacht.
Saaledes behersker min ydre Sans den legemlige, min
indre Sans den aandelige Verden. Alt er underordnet
min Vilkaarlighed; enhver Ting, enhver Handling
kan jeg kalde, hvad det behager mig; den levende og
livløse Verden hænger i Kæder, som min Aand styrer;
mit hele Liv er kun en Drøm, hvis mangfoldige
Skikkelser forener sig efter min Vilje. Jeg selv er
den eneste Lov i den hele Natur, og denne Lov adlyder
Alt».
Naar Friedrich Schlegel senere udraaber: «Fichte
er ikke tilstrækkelig ubetinget Idealist .... jeg
og Hardenberg (Novalis) er det dog mere,» saa har
allerede ti Aar i Forvejen, og længe før der blev
Tale om Romantik og romantisk Skole, Tieck øjnet
den Vej, som den nye Skole vilde slaa ind paa:
Den Enkeltes Gaaen op i personlig Vilkaarlighed
og denne Vilkaarligheds Ophøjelse til Livets og
Kunstens Kilde under Navnet Fantasi. Lovell føres
ad denne Bane ud over alle afstukne Grænser. Medens
Johannes Forføreren, der i vor Literatur fuldender og
afslutter denne Type, bestandig holder sig indenfor
et vist Skema, i Af-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
