Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - V. Romantikernes sociale Forsøg. Lucinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256 Tysklands romantiske
Skole
ikke vanhelliget den filosofiske Skueplads. Præses
svarede, at i tredive Aar var Ingen bleven behandlet
saaledes. Denne Præses var Friedrich Schlegel,’
dengang saa frygtet for sine skrækkelige Meninger,
at man undertiden ikke tillod ham at overnatte
i en By. I et Brudstykke af et Reskript fra det
kurfyrstelige Hanno-veranske Universitets Kuratorium
til Prorektoren i Gottingen af 26de September 1800
hedder det: «Skulde Broderen til Professoren, den
for sine moralsk fordærvelige Skrifter berygtede
Friedrich Schlegel indfinde sig for at opholde sig
der nogen Tid, saa er dette ikke at tilstede Samme,
men man være saa god at betyde ham, at han har at
forlade Gottingen.»
Det kalder man streng Justits. - Og al denne Larm
for Lacinde!
Det er ikke ved digterisk Kraft, at Lucinde er et af
Romantikernes betydeligste Værker; thi hvormeget der
end i denne Bog tales om Følelsen for Kødet er der
ikke Kød og Blod, ingen sand Legemlighed at finde i
den; ikke heller er det ved Tankens Dybde; der er mere
Filosofi i de faa paradokse Blade, Schopen-hauer har
skrevet under Titlen Metaphysik der Liebe, end i den
hele fordringsfulde Lucinde; det er ikke engang ved
en genial eller bakkantisk Naturjubel: sammenligner
man den med Heinses i sydlandsk Livslyst glødende
Ardinghello, ser man ret, hvor bleg og doktrinær
den er. Men Bogen har sit Værd som Kundgørelse og
Program. Dens Hovedtanke er at forkynde Livets Enhed
og Harmoni, som den øjensynligst og lettest fattelig
aabenbarer sig i den Elskovsbegejstring, der giver
den aandige Følelse et sanseligt Udtryk og omvendt
aandiggør den sanselige Glæde. Hvad den vil skildre,
er Forvandlingen af det virkelige Liv til Poesi, til
Kunst, til det frie Schillerske «Spih af Kræfter,
til drømmende, i bestandig tilfredsstillet Længsel
opgaaende Fantasiliv, i hvilket Mennesket ikke har
Formaal eller handler efter Formaal, men er indviet i
Naturens Hemmeligheder og «fatter Nattergalens Klage
og de Nyfødtes Smil, og hvad der betydningsfuldt
er aabenbaret i Blomsters og Stjerners hemmelige
Billed-skrift*.
Man forstaar Intet af denne Bog, naar man som
Kierkegaard med en Række dogmatiske Kasteller i Ryggen
kaster sig over den med Udraabet: «Det, den vil,
er den nøgne Sanselighed, hvori Aanden er et negeret
Moment; det, den modsætter sig, er den Aandelighed,
i hvilken Sanseligheden er et indoptaget Moment.*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
